Lækker, mættende salat – passer til stort set al slags kød…
Ingredienser
1 broccoli (ca. 275g renset vægt)
100g Levevis skyr
20 ml. hvidvinseddike
8g Lene Hansson agavesirup fra Urtekram (anden agavesirup kan naturligvis også anvendes, jeg synes bare denne er god & den har kun 300 kcal. pr. 100g)
45g finthakket rødløg
10g grofthakkede mandler
1 tsk. salt
1 tsk. peber
Fremgangsmåde
Rør dressingen sammen med rødløg & lad den trække på køl i en halv times tid.
Del broccoli i mindre buketter, skyl dem & damp dem i 3 minutters tid.
Rist mandlerne på en tør pande.
Vend den dampede broccoli i dressingen, servér med et drys mandler.