Ingredienser
50g grove økologiske havregryn (andre kan også gøre det, men jeg er rigtig glad for dem)
Et lille drys fint salt
2½ dl vand
20g skummetmælk
3g græskarkerner (Sun Island)
4g mandler (Søde Mandler Øko Urtekram)
2g kokosmel (Sund fornuft)
50g cheasy a38 naturel 0,1%
1 lille revet pære (ca. 65g)
Lidt kanel
Fremgangsmåde
Lav en almindelig havregrød af havregryn, salt & vand.
Tilsæt skummetmælk lige før grøden er færdig.
Imens grøden laves, skæres mandler i lidt mindre stykker (de skal ikke hakkes helt).
Rist mandler, græskarkerner & kokos lidt på en tør varm pande – det synes jeg det smager meget bedre af.
Skræl pæren & riv den groft.
Når grøden er klar kommes den på en tallerken.
Hæld cheasy over, kom pære på & drys nødder/kokos over.
Strø til sidst med en smule kanel.

Jeg har fundet denne opskrift hos “Det skal smage af noget“, mine beregninger er dog en smule anderledes: Protein: 17% | Kulhydrat: 59% | Fedt: 24% – tilgengæld er min kalorieberegning lavere, og det er med til at give mig en god start på dagen…
Jeg tror i øvrigt at jeg næste gang vil skifte cheasy naturel ud med cheasy vanilje (men jeg har også en ret sød tand), det vil overordnet set ikke gøre det store i kalorieregnskabet…
Du kan sagtens udskifte pæren med andre frugter/bær – men så ændrer kalorieberegningen sig.