Chia-klatter


Opskrift på lækre morgenmads-klatter, med kun 120 kalorier pr. 100g.

Chia-klatter

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 120
Kulhydrater: 63 %
Proteiner: 12 %
Fedt: 25 %


Ca. 2 portion(er)
Ca. portions størrelse: 115 g
Ca. 138 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Morgenmad | Snacks
Emneord: Kalorielet
Udgivet i november, 2012
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

20g chiafrø
3 dl vand
1 stor moden banan (140g)
20g glutenfri mel (“Jytte mel” fra Superbrugsen – alm. mel kan også bruges, men så ændrer beregningerne sig)
10g fiberfin
2 tsk. kanel
1 tsk. Perfect Sød fra Easis
1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde

Stil chia frøene i blød i vandet natten over (eller imens du er på arbejde, hvis det skal være en aftensnack).
Det skal blive en underlig slimet grød, så du skal ikke blive nervøs.

Chia frø i blød

Mos bananen godt & bland den i chia-grøden.
Tilsæt mel, fiberfin, kanel, Perfect Sød & bagepulver & rør godt rundt.

Chia-klatter dej

Brug en god slip-slet pande & en god olie.
Lav klatterne af ca. 2 spsk. dej.
Lad dem blive gyldne i kanten før du forsøger at vende dem – det kan være lidt svært, men kan sagtens lade sig gøre.

Chia-klatter på panden

Servér med frisk frugt, yoghurt, marmelade, eller hvad du lige har lyst til (ikke med i kalorieberegningen).

Opskriften er en mindre modificering af Helse Matilde’s opskrift.
Jeg forsøgte i første omgang at udelade mel & fiberfin + blot at lade frøene ligge i blød i 40 min. – og det blev noget underligt flydende komplet umedgørligt noget, men måske jeg bare havde en dårlig køkkendag…

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.