Noget jeg ofte oplever, er at mange ligner fine spørgsmålstegn, når jeg taler om den mad jeg laver. For hvad i al verden er det dog for nogle underlige ting jeg bruger…?!
“Ingrediens-leksikon”
Mit eget ingrediens-leksikon er bestemt også blevet udvidet en hel del siden 2012, men hvor er det dog bare fantastisk at man kan blive ved med at opdage nye (som regel tudse-gamle) ting, nye udfordringer til smagsløgene & ikke mindst sunde ting til den komplekse maskine, som vores krop er…
Jeg fortalte på et tidspunkt, ret begejstret, en veninde om mine havregrødsboller, og remsede op hvad jeg havde kommet i dem – da jeg var halvvejs igennem min opremsning, udbrød det søde lyttende menneske: “du har allerede nu nævnt to ting, jeg ikke aner hvad er”!
Og det kan jeg egentlig godt forstå, for jeg anede heller ikke hvad chia & goji var, før jeg selv begyndte at sidde og støve rundt i internettets fantastiske mad-blogs-kroge.
Derfor vil jeg her forsøge at opremse nogle af de (for andre) lidt mystiske ingredienser – men husk, jeg har ingen uddannelse inden for kost/ernæring, jeg er ikke læge – jeg er bare glad for at gå amok i et køkken, & ikke mindst for at lære nye ting.
Jeg har selv for vane fluks at forsøge at finde ud af, hvad det dog er for noget underligt noget andre skriver om / bruger i deres opskrifter – hvis det findes, og eftersigende er sundt, så vil jeg vide hvad det er & hvordan jeg selv kan bruge det.
Informationen har jeg fra andre hjemmesider, jeg vil i bedst mulige omfang linke til kilderne.
Listen vil blive udbygget efterhånden som jeg enten får spørgsmål, eller selv kommer på tanke om noget, som andre måske vil vide…
Chiafrø
Chia er et fælles navn for en bred vifte af planter, der har sin oprindelse i Syd- og Mellemamerika. Det latinske navn på planten er Salvia Hispanica, som er et medlem af myntefamilien. Det er en 1-årig urt, som bliver ca. en meter høj.
Chiafrø er et 100 % naturligt produkt med stor koncentration af blandt andet omega-3 og kostfibre.
Chiafrø er unikke, fordi de har en usædvanlig høj koncentration af en række vigtige næringsstoffer. Et lille og kraftfuldt frø, som er et perfekt supplement til fx bagværk.
Forhandles i alm. velassorterede supermarkeder – led efter dem ved mel/korn m.v.
FiberFin
Med FiberFin kan man øge fiberindholdet i brød, kager m.m.
FiberFin er glutenfrit & indeholder 60% fiber.
En spsk. FiberFin giver 6 gram fiber, for at få lige så meget fra andre madvarer skal der spises:
4 gulerødder, 8 tomater, 2½ broccoli, 2 æbler, 3 skiver groft rugbrød eller en stor portion havregryn.
FiberFin kan nemt tilføjes bagværk, jeg har for vane at erstatte 20% af den mel jeg skal bruge, med FiberFin.
Det ændrer ikke på konsistensen af bagværket, og kan derfor nemt “tilbage-erstattes” af mel, i fald man ikke lige har FiberFin på lager.
Forhandles i helsekostbutikker.
Psyllium (fra Finax)
Psyllium frøskallerne indeholder 85 % kostfibre. Hovedparten af disse er vandopløselige fibre, men kan – på trods af betegnelsen – ikke opløses i vand. Til gengæld suger frøskallerne minimum 40 gange deres egen vægt og omdannes til en geléagtig masse, som giver både mave og tarm noget at arbejde med. På den måde får du en bedre fordøjelse.
Grunden til at jeg for nylig (ultimo 2013) har skiftet fra fiberHUSK til Psyllium fra Finax, er ganske enkelt den mindre mængde kalorier. Funktionen er nøjagtig den samme…
Update marts 2016: Jeg har umiddelbart svært ved at finde produktet i danske forretninger. Det ser ud til at være tilgængeligt i Sverige – spørg onkel Google.
Psyllium kan erstattes af fiberHUSK eller Loppefrøskaller (dog vil næringsværdierne i opskrifterne ændres en smule).
FiberSirup
FiberSirup er en sød sirup med fibre i stedet for sukkerarter. Den smager godt og tilfører sødme og struktur i din madlavning. Siruppen består af et plantefiber, som hedder isomalto-oligosakkarid (IMO-sirup).
FiberSirup kan købes i helsekostbutikker, på nettet eller i din lokale Matas. Jeg fik min lokale Matas til at bestille det hjem i sortiment.
Jeg har i øvrigt lige spottet begge slags FiberSirup i den lokale SuperBrugsen…
Læs mere om FiberSirup her.
fiberHUSK
Info følger…
Goji-bær
Goji-bær indeholder 18 forskellige slags aminosyrer inkl. de essentielle aminosyrer samt op til 22 spormineraler. De er den rigeste naturlige kilde til karotin, som vi kender til på hele planeten. De indeholder op til mere en 50 gange den mængde C-vitamin (vægt-målt), som findes i appelsiner. Goji-bær indeholder også polysaccharider, som styrker immunforsvaret; en af disse har man fundet ud af er kraftigt sekretfremkaldende, idet det stimulerer udskillelsen af menneskets foryngende hormoner i hypofysen. Bærret er desuden fyldt med antioxydanter. Smagen er som en blanding af rosin og tranebær.
Goji-bærret er først fornylig blevet introduceret i Vesten. Blandt grundene til, at denne urt er blevet så populær i vidt forskellige kulturer, er flg:
- Goji-bær styrker immunforsvaret og bevirker en stærk foryngende effekt på menneskets krop og sind. Pga. det høje indhold af antioxidanter og andre stoffer, menes bærrene at kunne være af stor værdi i både forebyggelse og behandling af kræft, i genoprettelse og reparation af DNA samt over for infektioner og ledbetændelse.
- Øger kroppens energi og styrke, specielt når kroppen kæmper med sygdom.
- Styrker hjerte og blodomløb og medvirker til at blodtrykket holder sig inden for sine normale grænser. Reducerer desuden kolesterol-niveauet og forhindrer aflejring heraf.
- Hjælper kroppen til vægttab og til at undgå småspiseri mellem måltiderne.
- Forøger søvn-kvaliteten.
- Støtter under graviditet og i menopausen.
Kort sagt: “en ordentlig nyser af et bær”. Spis det!
Forhandles i alm. velassorterede supermarkeder – find dem i nærheden af de andre tørrede frugter i grøntafdelingen.
Goji-bær, en alsidig medicinsk urt
Lecithin granulat
Lecithin Granulat er en naturlig kilde til fosfolipider. Fosfolipiderne er hovedbestanddel i cellemembraner og andre membraner i cellernes indre.
Det beskytter os mod arteriosklerose og dermed mod hjerteinfarkt og slagtilfælde. Det mindsker nemlig udløseren af karlidelsen, det farlige LDL-kolesterol, og øger samtidig det gode HDL-kolesterol. Dermed er lecithin en reel beskyttelsesfaktor for næsten hver anden af os, for så mange dør af hjerteinfarkt eller hermed relaterede sygdomme.
Lecithin er et yderst værdifuldt, fedtlignende naturstof. Det forekommer i hver eneste celle, griber ind i en mængde kropsfunktioner og deltager i mange stofskifteprocesser.
Lecithin er også involveret i hjernens aldringsproces. Det holder de små grå celler unge og sørger for, at der ikke opstår huller i hukommelsen. Det er blevet videnskabeligt bevist flere gange. Men det holder ikke bare hukommelsen i gang, forskerne har desuden fundet ud af, at det letter indlæringen af ny viden. Årsag: Lecithin fremskynder kommunikationen i hjernen og sørger for, at nye informationer oplagres hurtigere og bedre. Det er en stor hjælp for alle, der er kommet lidt op i alderen og dagligt oversvømmes af en stor mængde information. I øvrigt har det vist sig, at børns syn og intelligens bedres, hvis moderen under svangerskabet spiser lecithin.
Forhandles i Matas.
Loppefrøskaller
Loppefrøskaller er skallerne af frøene fra planten Plantago ovata, som er en del af Vejbred-familien. Loppefrøplanten stammer oprindeligt fra indien og dyrkes i dag i Indien og Pakistan.
Loppefrø er vandopløselige og har en evne til at “suge” vand til sig. Loppefrøskaller i menneskekroppen (i tarmsystemet) nødvendiggør derfor et øget væskeindtag – dvs. det er meget vigtigt, at man drikker rigeligt med vand og andre ikke-vanddrivende væsker, når man spiser eller tager loppefrøskaller.
Loppefrøskaller har de senere år vundet indpas som kosttilskud i Danmark og resten af Vesten.
Loppefrøskaller er ufordøjelige for mennesket, men har et meget højt indhold af kostfibre, hvilket gør dem egnede til at afhjælpe problemer i fordøjelsessystemet.
Loppefrøskaller anvendes også som et kosttilskud for generelt at forbedre fordøjelsen. Der findes tilmed adskillige kosttilskud og produkter mod konstipation, der indeholder loppefrøskaller.
Nyere forskning tyder desuden på at loppefrøskallerne kan hjælpe til at sænke kolesteroltallet og kontrollere diabetes (sukkersyge). Ved at sænke kolesteroltallet mindsker man samtidig risikoen for hjertekarsygdomme, hvilket derfor også kan tilskrives loppefrøskallerne.
Undersøgelserne der påviser disse gavnlige egenskaber, er dog endnu ikke dokumenterede.
Loppefrøskaller anvendes nogle gange i glutenfri bagning, hvor de hjælper til at binde fugten, hvorved brødet krummer mindre (bliver mindre tørt og holder bedre sammen).
Om loppefrøskaller på SundhedsLex.dk
Forhandles i f.eks. SuperBest, find dem ved de andre Urtekram-varer…
Original stevia sukker
Original stevia sukker søder ca. 5 gange så meget som almindelig sukker, og en dåse med 600g svarer derfor til ca. 3 kg sukker.
Modsat Original stevia flydende, der er helt uden kalorier, indeholder Original stevia sukker 390 kcal pr. 100g på grund af rørsukkeret, som er indeholdt i blandingen.
Quinoa
Info følger…
Skummetmælkspulver
Info følger…
Stevia sugar fra Dan Sukker
Info følger…