Spicy suppe med kyllingeboller


Opskrift på skøn, krydret suppe, med kun 42 kalorier pr. 100g.

Spicy suppe med kyllingeboller

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 42
Kulhydrater: 18 %
Proteiner: 22 %
Fedt: 60 %


Ca. 5 portion(er)
Ca. portions størrelse: 518 g
Ca. 217 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad
Udgivet i oktober, 2014
Opdateret i august, 2021

Suppe er bare skønt! Især hvis man har brug for at skræmme baktusser ud af kroppen…

Ingredienser – kyllingeboller

400g hakket kylling
7g friskpresset hvidløg
1 tsk. salt
1 tsk. peber

Ingredienser – suppe

12g finthakket rød chili
40g fintskåret forårsløg
250g brune champignon, skåret i kvarte
230g squash, skåret i tern
1 ds. (250g drænet vægt) borlotti-bønner (Bonduelle Gourmet Borlotti – købt i Fakta. Kan erstattes af hvide bønner, men borlotti-bønner har en fin nødde-agtig smag)
25g vegetabilsk olie
3 tsk. mangokarry (eller alm. karry)
1 tsk. salt
2 tsk. peber
2 tern hønsebouillon
14 dl vand

Fremgangsmåde

Rør kyllingekød, hvidløg, salt + peber sammen & stil det på køl, så det kan samle sig lidt.
Varm olien op i en gryde & svits karry, chili, forårsløg & 100g champignon.
Kom vand & bouillontern i gryden.
Imens vandet koger op, formes kyllingefarsen til boller – jeg lavede 14 stk. i en mellem størrelse, men de kan sagtens lave mindre.
Når vandet koger, kommes kyllingebollerne i gryden.
Lad det hele simre, indtil kyllingebollerne selv dukker op til overfladen – så er de gennemkogte.
Tilsæt squash, bønner + de sidste champignon.
Kog op, lad simre i 5 minutters tid & smag til med salt + peber.

Servér evt. med en klat skyr (ikke med i kalorieberegningen).

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.