Ingredienser
1200g rabarber fra frost (kan købes i Irma, 19 kcal pr. 100g)
2 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
150 ml. vand
20g Perfect Sød fra Easis
30g chiafrø
5g Atamon
Fremgangsmåde
Kom rabarber, vanilje, vand og Perfect Sød i en stor gryde.
Kog op & lad små-simre i 40-50 minutter (rør rundt og mos lidt af og til), indtil rabarberne er udkogte.
Tag gryden af varmen, og vær sikker på at det er kommet under kogepunktet.
Tilsæt atamon og chiafrø – rør godt rundt.
Hældes på atamon-skyllede syltetøjsglas & opbevares på køl.
Husk at det altid er muligt at lave mindre portioner end angivet i opskriften. Det slog mig lige da jeg skulle til at udgive den, at jeg vist havde været på stor-køb i Irma, den dag jeg lavede kompot…
Det er i øvrigt også muligt at indkøbe frosne rabarber i andre dagligvarebutikker.