Sund mad behøver så absolut ikke at være kedeligt! Enhver middagsgæst vil værdsætte at få serveret denne super lækre cremede mørbradgryde…
Ingredienser
590g afpudset svinemørbrad, skåret i 2-3 cm skiver
155g rødløg i tern
460g friske brune champignon i skiver
285g rød peber i tern
130g tomat (enten cherrytomater, eller store skåret i mindre både)
200g Philadelphia Sweet Chili
Salt & peber
10g Becel vegetabilsk olie
5g frisk persille
Fremgangsmåde
Tryk mørbradbøfferne lidt flade & brun dem i olien. Tag bøfferne op af gryden.
Svits løg sammen med 1 tsk. salt & 1 tsk. peber.
Tilsæt champignon, rød peber og tomater – vend godt rundt.
Lad det brune lidt, så champignons “falder lidt sammen”.
Tilsæt Philadelphia & få det vendt godt rundt.
Kom mørbradbøfferne tilbage i gryden & tryk dem lidt ned i grøntsagsblandingen.
Lad simre under låg i 20 minutter.
Smag til med salt + peber – jeg brugte yderligere 3 tsk. salt & 4 tsk. peber.
Drys med friskhakket persille ved serveringen.
Servér enten med kogte kartofler, bagte rodfrugter eller Asian Kitchen nudler (ikke med i kalorieberegningen).