For nogen kan det være svært at få bønner ned – og så er det da bare om at skjule dem bedst muligt, dét bliver de ikke mindre sunde af…
Ingredienser
200g *hvide bønner
250g frosne ærter
3 fed hvidløg i krydderolie fra sund fornuft
60g cheasy a38 naturel 0,1%
10g citronsaft
Salt og peber
* brug enten 200g hvide bønner fra dåse, eller ved at følge anvisningen på en pose tørre hvide bønner (trækketid + kogetid), der går ca. 100g tørrede bønner til 200g kogte.
Jeg sørger for altid at have flere portioner hvide bønner, kogt og klar i fryseren – ganske simpelt…
Fremgangsmåde
Kog noget vand og tilsæt bønner & ærter, kog til ærterne (og bønnerne, hvis de har været frosne) er gennemvarme.
Si vandet fra og kom bønner + ærter tilbage i gryden.
Tilsæt hvidløg, citronsaft & cheasy – blend godt med en stavblender.
Smag til med salt + peber.
Og ja, den skarpsindige læser vil vide at jeg lagde en opskrift på grøn bønnemos op for nyligt – dette er bare en variant, da jeg tænkte at den kunne gøres mere kalorielet med noget cheasy, og det lykkedes rent faktisk uden at gå på kompromis med smagen.