Friskost-kartofler


Opskrift på en fantastisk erstatning for flødekartofler, med kun 86 kalorier pr. 100g.

Friskost-kartofler

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 86
Kulhydrater: 66 %
Proteiner: 15 %
Fedt: 19 %


Ca. 4 portion(er)
Ca. portions størrelse: 230 g
Ca. 198 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Udgivet i august, 2013
Opdateret i august, 2021

Man behøver ikke at bade i fløde, for at få nogle lækre kartofler til aftensmad. Det kan gøres meget sundere & langt mere smagfuldt, hvis bare man tænker lidt ud af boksen…

Ingredienser

500g kartofler (enten nye med skræl, eller skrællede)
90g rødløg
150g Philadelphia Sweet Chili (eller anden friskost med 155 kcal pr 100g)
270 ml. skummetmælk
2 tsk. salt
2 tsk. peber
1 tsk. chiliflager fra Urtekram
1 tsk. hvidløgspulver fra Urtekram

Fremgangsmåde

Skær kartoflerne i TYNDE skiver (maks 3 mm.) – brug evt. et mandolinjern & pas på fingrene…
Kog kartoffelskiverne i 10 min, i saltet vand.
Skær rødløg i TYNDE skiver – brug evt. mandolinjern.
Fordel kartofler & løg lagvist i et mindre ovnfast fad.
Kom Philadelphia i en skål & rør krydderier i.
Tilsæt 50 ml. skummetmælk & pisk godt op.
Tilsæt derefter 100 ml. skummetmælk & pisk godt.
Tilsæt resten af mælken & sørg for at det hele er pisket godt sammen. Grunden til at al mælken ikke bare piskes i med det samme, er at det kan være svært at få pisket friskosten ordentlig i.
Hæld ostesovsen over kartofler/løg & varm i ovnen ved 180g varmluft i ca. 35 min.

Friskost-kartofler
Friskost-kartofler

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.