Virkelig lækker & nem fiske-ret.
Ingredienser
4 laksefileter (ca. 400g)
5 ml. citronsaft
2 broccoli i små buketter
1 bdt. frisk dild (de små potter)
1 bdt. frisk purløg (de små potter)
400g skyr fra levevis
270g skrællede, groft revne gulerødder
30g revet mozzarella 13% fra levevis
Salt, peber
Ama bagespray (det er super nemt at bruge, når man lige skal smørre et ovnfast fad)
Fremgangsmåde
Fjern skindet fra laksefileterne (det er noget snask, og ville være fint hvis du evt. får fiskehandleren til at fjerne det)
Skær laksefileterne i mellemstore tern.
Spray et ovnfast fad med lidt olie (4g), kom laksefileterne ned i fadet & dryp dem med citronsaft.
Sørg for at broccolien er GODT dryppet af & fordel buketterne omkring laksefileterne.
Hak dild & purløg.
Rør skyr, dild, purløg, gulerødder, 3 tsk. peber & 3 tsk. salt sammen.
Fordel skyrcremen over laks & broccoli.
Drys ost & frisk peber over. Sæt i ovnen i ca. 35 min. ved 180g varmluft.
Servér med nye kartofler, eller en portion friskost-kartofler.