Koldskål med rabarber, jordbær og hindbær


Opskrift på endnu en super skøn koldskål, med kun 32 kalorier pr. 100g.

Koldskål med rabarber, jordbær og hindbær

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 32
Kulhydrater: 60 %
Proteiner: 29 %
Fedt: 11 %


Ca. 4-5 portion(er)
Ca. portions størrelse: 500 g
Ca. 160 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad | Frokost | Morgenmad
Udgivet i juni, 2013
Opdateret i august, 2021

Tyk, cremet, mættende & ikke mindst super sund. Endnu en variation af koldskålen – det er kun fantasien som sætter grænsen…

Ingredienser

445g rensede rababer i mindre skiver
370g rensede jordbær
120g skyllede hindbær
1 ltr. økologisk kærnemælk
300g Cheasy naturel A38
2 tsk. citronsaft
2 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
1 spsk. + 2 tsk. Perfect Sød fra Easis

Fremgangsmåde

Kom rabarberne i et ildfast fad & varm i 10-15 min. ved 230g varmluft. Vend rundt i dem af & til.
Når de er færdige, moses de helt med en gaffel & der vendes 1 spsk. Perfect Sød i, og det stilles på køl.
Skær jordbærene i skiver ned i en stor skål. Mos dem med f.eks. sådan en man laver kartoffelmos med – de skal ikke moses helt ud.
Kom kærnemælk, cheasy, citronsaft & vaniljepulver i & pisk godt rundt.
Når rabarberne er afkølede (ikke dampende), vendes de i sammen med hindbærene.
Smag til med ca. 2 tsk. Perfect Sød fra Easis.
Stil evt. på køl, indtil rabarberne er kølet helt ned & koldskålen derved ikke er varm.

Servér evt. med nogle lækre havregrødskiks & pynt med lidt ekstra jordbær (ikke med i kalorieberegningen).

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.