Så er der også lavet en version fuldkorns ris á la mande – lige så lækker som den skal være!
Ingredienser
1 dl vand
4 dl skummetmælk
60g ris til fuldkornsgrød fra Urtekram
1 vaniljestang
1 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
10g smuttede, hakkede mandler
1 dl Milda cremefine 19% til piskning
½ tsk. Perfect Sød fra Easis
Fremgangsmåde
Bring vand & mælk i kog.
Tilsæt flækket vaniljestang & ris.
Lad simre i ca. 1½ time under låg. Rør rundt af & til.
Stil grøden til afkøling.
Rist mandlerne på en varm pande, for at bringe mere smag frem.
Når grøden er kølet ned, fjernes vaniljestangen, fløden piskes & det hele røres sammen.
Smag til med Perfect Sød & vaniljepulver.
Servér f.eks. med denne skønne blåbærsauce.