Frokostsnegle med kylling & friskost


Opskrift på dejligt mættende frokostsnegle, med kun 188 kalorier pr. 100g.

Frokostsnegle med kylling & friskost

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 188
Kulhydrater: 57 %
Proteiner: 23 %
Fedt: 20 %


Ca. 18 portion(er)
Ca. portions størrelse: 46 g
Ca. 86 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Brød | Frokost
Emneord: Brunch
Udgivet i marts, 2014
Opdateret i august, 2021

Lækre frokostsnegle – lige til at have med på farten! De vil sikkert også klæde en god brunch…

Dej

25g chiafrø
80 ml. vand
200 ml. lun kærnemælk
35g gær
5g Lene Hansson Agavesirup fra Urtekram
1 æg
8g valnøddeolie
20g Psyllium fra finax (se billede længere nede)
130g hvedemel
120g fuldkornshvedemel (+20 til æltning/rulning)
1 tsk. natron
½ tsk. salt

Fyld

100g Philadelphia Sweet Chili
100g Cheasy skyr
½ tsk. salt
½ tsk. knust spidskommen
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. peber
100g kyllingefilet (pålæg, 100 kcal pr. 100g)

Fremgangsmåde

Kom chiafrø & vand i en skål, rør godt rundt så alle chiafrø er dækket af vand & ikke bare flyder ovenpå. Lad det trække i 15-30 min., indtil det er én samlet (mystisk) masse.
Tilsæt den lune mælk & opløs gæren i blandingen.
Rør sirup, æk & valnøddeolie ud i blandingen.
Ælt det nu sammen med psyllium, hvedemel, de 120g fuldkornshvedemel, natron og salt.
Lad dejen samle sig tildækket i 30 min., så opsuger psyllium væsken & dejen bliver til at arbejde med.
Rør fyldet (på nær kyllingen) sammen, & stil på køl.
Rul dejen ud i 32×40 cm. ca. Brug den ekstra fuldkornshvedemel til udrulningen, men gem lidt af det til selve rulningen af “rouladen”.
Smør fyldet ud over dejen, skær kyllingebryst i strimler & fordel godt.
Rul rouladen sammen & skær til 18 snegle. Lig dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i ca. 45 min.
Pensl med vand & bag ved 220g alm. ovn i 20-25 min. De er færdige når dejen lyder hul, når der bankes på dem.

Frokostsnegle, udrullet og med fyld
Frokostsnegle, udrullet og med fyld
Frokostsnegle, udrullet og med fyld + kylling

Psyllium finax
Psyllium – købt i SuperBest, tilvalgt frem for mit normale bruger af fiberHUSK, da der er færre kalorier i, men samme mængde fibre.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.