Denne her kulde skriger bare på at man putter sig under et tæppe & hygger med en god kop varm chokolade.
Ingredienser
250 ml skummetmælk
10g kakao
25g budget kogechokolade
1 tsk. Perfect Sød fra Easis
Fremgangsmåde
Kom 100 ml mælk i en gryde & tilsæt kakaoen – pisk rigtig godt & sørg for at der ikke er nogle kakaoklumper.
Hak chokoladen i mindre stykker.
Kom resten af mælken, chokoladen & Perfect Sød i gryden & varm op til kogepunktet – vær sikker på at al chokoladen er smeltet.
Og nej det er jo ikke ligefrem rocket science med en opskrift på varm chokolade, jeg valgte at lave den alligevel fordi jeg helt reelt gerne ville vide hvor mange kalorier sådan en fætter har.
Overordnet set burde den høre til i min “kalorielet”-kategori (min definition er maks 150 kcal pr. 100g), men det har jeg alligevel undladt da det er fløjtende umuligt kun at drikke en kop med 100 ml varm chokolade. Der må & skal mere til!
Jeg har så yderligere valgt at toppe min chokolade med en klat (20g) pisket Milda cremfine, så min portion endte op på hele 281 kalorier (uh!).