Sprød pizza


Opskrift på knasende lækker pizza, med kun 152 kalorier pr. 100g.

Sprød pizza

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 152
Kulhydrater: 60 %
Proteiner: 29 %
Fedt: 11 %


Ca. 2 portion(er)
Ca. portions størrelse: 345 g
Ca. 524 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad | Frokost
Udgivet i februar, 2013
Opdateret i august, 2021

Fuldstændig fantastisk sprød & velsmagende 100% hjemmelavet pizza…

Ingredienser – pizzadej

12g gær
125 ml vand (lunkent)
75g fuldkorns durummel
125g fuldkorns hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. peber

Fremgangsmåde

Smuldr gæren i 25 ml. vand.
Kom 1 spsk. af det afmålte durum i.
Lad det hæve tildækket & lunt i ½ time.
Bland resten i & rør/ælt godt, til dejen er blank & smidig.
Rul dejen ud til en alm. størrelse pizzabund.

Ingredienser – tomatsauce

25g rødløg
2g pressede hvidløg i krydderolie
2g Becel vegetabilsk olie
125g hakkede tomater (fra dåse)
Salt, peber, tørret basilikum, smoked paprika (mums, det smager af bacon), hvidløgspulver

Fremgangsmåde

Hak & steg løg + hvidløg i varm olie.
Tilsæt hakkede tomater & lidt salt – lad simre i ca. 5 min.
Blend med en stavblender & smag til med krydderier.

Ingredienser – topping

100g rensede champignon i skiver
90g grøn peber i ringe
150g levevis kyllingestrimler
40g levevis revet mozzarella 13%

Fremgangsmåde

Kom tomatsauce på pizzabunden & bag den midt i ovnen i ca. 8 min. ved 230g (ikke varmluft).
Steg imens champignoner på en tør slip-let pande (så får de sådan en nøddeagtig smag).
Tag pizzabunden ud af ovnen & tilsæt topping.
Bag færdig i 8-10 min.

Sprød pizza

Hvis du vil skære lidt ned på kalorierne, kan du sagtens nøjes med halvdelen af mozzarellaen.

Denne her opskrift er en mindre modificering af iForm‘s pizzaer.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.