Rødbedeboller med chiafrø og fibre


Opskrift på skønne, saftige rødbedeboller, med kun 149 kalorier pr. 100g.

Rødbedeboller med chiafrø og fibre

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 149
Kulhydrater: 31 %
Proteiner: 26 %
Fedt: 43 %


Ca. 10 portion(er)
Ca. portions størrelse: 65 g
Ca. 97 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Brød
Udgivet i oktober, 2013
Opdateret i august, 2021

Det er efterår, og så er det bare om at få gang i rodfrugterne. Selv er jeg vokset ret traditionelt op med rodfrugter (hvis man kan sige det), så det er ret sjovt at finde “nye” måder at bruge dem på… Bollerne er voldsomt mættende, og så smager de bare fantastisk!

Ingredienser

100 ml lunkent vand
25g gær
250g cheasy a38 naturel 0,1%
250g kogte rødbeder, blendet til mos (se i denne chokoladekage, hvordan jeg angriber rødbederne)
50g fuldkornshvedemel
75g glutenfri mel (“Jytte mel” fra Superbrugsen – alm. mel kan også bruges, men så ændrer beregningerne sig)
50g grovvalsede Ota havregryn
30g fiberfin
30g fiberHUSK
30g chiafrø
1 tsk. natron
1 tsk. salt
1 tsk. stevia sugar, Dan Sukker (1g)

Fremgangsmåde

Opløs gær i vandet & rør cheasy i.
Tilsæt rødbedemosen & rør godt rundt.
Tilsæt resten & få det rørt godt igennem. Det kan virkelig godt betale sig med en røremaskine til disse boller, da dejen er ekstremt klistret. Men en el-pisker med dejkroge kan også gøre det. Jeg lod min røremaskine køre i knap 10 min., hvor jeg med jævne mellemrum skrabede dej ned fra siderne (nødvendigt når man har en stor maskine & en lille portion dej).
Lad dejen hvile i 30 min. Så får fibrene lov at arbejde, og trækker en del af væsken til sig.
Form til 10 stk. boller – brug gumminhandsker, det er er en farligt farvet & klistret dej.
Lad hvile i 15 min. på bagepapir på en bageplade.
Bag ved 160g varmluft i 45-50 min. – de er færdige når de lyder hule, når der bankes på bunden af dem.
Disse boller er pænt saftige – også efter bagning. Det må være en kombi af de saftige rødbeder, & det faktum at chiafrø indkapsler væske, som de lader til at beholde i sig, selv efter bagning.

Rødbedeboller med chiafrø og fibre, før bagning
Smukke & pænt pink før bagning.

Rødbedeboller med chiafrø og fibre

Bollerne smager også fantastisk, efter en tur på en brødrister…

Rødbedeboller med chiafrø og fibre

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.