Peberkugler (småkager)


Opskrift på krydrede småkager uden sukker og æg, på 336 kalorier pr. 100g.

Peberkugler (småkager)

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 336
Kulhydrater: 63 %
Proteiner: 5 %
Fedt: 32 %


Ca. 54 portion(er)
Ca. portions størrelse: 9 g
Ca. 30 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage
Emneord: Jul
Udgivet i december, 2012
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

120g stenfri dadler
180g tørrede abrikoser
100g glutenfri mel (“Jytte mel” fra Superbrugsen – alm. mel kan også bruges, men så ændrer beregningerne sig)
40g havregryn
20g fiberfin
50g jomfrukokosolie uden smag
1 tsk. bagepulver
1 pose krydderier til pebernødder på 18g (jeg brugte Urtekrams blanding)

Peberkugler - ingredienser

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor & kør det til en jævn masse.
Sørg for at få kørt det hele med – skrab evt. siderne en gang imellem.
Massen er færdig når den ser fedtet ud & samles ved tryk imellem fingrene.

Peberkugler - dej

Rul små kugler af dejen (54 stk.) & kom dem på en bageplade med bagepapir

Peberkugler - kugler

Bages midt i ovnen på 165g (ikke varmluft) i ca. 25 min.
Opbevares i en god kagedåse.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.