Super lækker, top-mushi (kan man kalde noget dét?) – saftig & velsmagende kage!
Ingredienser
3 æg (163g)
25g Stevia Sød
80g glutenfri mel (“Jytte mel” fra Superbrugsen – alm. mel kan også bruges, men så ændrer beregningerne sig)
100g fedtreduceret økologisk mandelmel fra funksjonell mat (du kan også lave din egen mandelmel, men så vil der komme langt flere kalorier i kagen, og du skal bruge mindre, jeg har ikke den nøjagtige beregning)
20g fiberfin
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
240g most banan
200g skrællet, groft revet pære
Fremgangsmåde
Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål for sig selv.
Pisk æg & Stevia godt sammen i en anden skål.
Pisk banan & pære i æggemassen.
Vend de tørre ingredienser i ægge-/frugt-massen.
Hæld dejen i enten en springform, eller en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
Bages ved 175g alm. ovn i 35-40 min.