Kartoffelbrød – fuldkorn


Opskrift på skønt, mættende og sundt fuldkornsbrød, med kun 171 kalorier pr. 100g.

Kartoffelbrød – fuldkorn

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 171
Kulhydrater: 83 %
Proteiner: 14 %
Fedt: 3 %


Ca. 16 portion(er)
Ca. portions størrelse: 62 g
Ca. 106 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Udgivet i juli, 2015
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

Ca. 450g søde kartofler (de skal ende ud med at være 325g mos, når de er kogt og pillet)
320 ml. lunkent vand
20g gær
80g Fiberfin
10g Psyllium fra Finax
140g fuldkorns hvedemel Øland (318 kcal pr. 100g, Grube & Meyer – kan erstattes af hvid hvede fra Amo som også er fuldkorns hvedemel)
200g ølands hvedemel (flere kostfibre, mere protein, købt i Rema1000)
1 tsk. salt
5g Original stevia sukker
10g chiafrø

Fremgangsmåde

Vask kartoflerne og kog dem med skræl på i 20 min.
Skyl kartoflerne i koldt vand, pil dem & mos dem godt.
Opløs gær i det lunkne vand, tilsæt salt og stevia sukker.
Rør fuldkorns hvedemel i.
Rør kartoffelmos i.
Sigt Fiberfin i & tilsæt Psyllium + chiafrø – rør godt.
Tilsæt ølands hvedemel og lad det hele ælte i mindst 10 minutter (hurra for min røremaskine!).
Selv om dejen er ekstrem klistret og små-flydende skal du ikke være bekymret. Alle fibrene suger væsken til sig i hævningsprocessen.
Hæld dejen i en brødform – bemærk at min form var en tand for lille, og brødet fik derfor nogle uønskede vinger, næste gang bruger jeg en større form, for dejen hæver godt til.
Lad dejen hæve lunt & tildækket med et fugtigt viskestykke over sig i 1½ time.
Pensles med vand og bages ved 180g alm. ovn i ca. 50 min.
Vend brødet ud af formen & lad det afkøle helt på en bagerist.

Kartoffelbrød, dejen før hævning
Dejen før hævning.

Kartoffelbrød, dejen efter hævning
Dejen efter hævning (fine vinger ud over kanten…).

Kartoffelbrød efter bagning - lige kommet ud af ovnen
Kartoffelbrød efter bagning – lige kommet ud af ovnen.

Kartoffelbrød efter bagning - fine vinger, ik'?
Kartoffelbrød efter bagning – fine vinger, ik’?

Kartoffelbrød efter bagning
Kartoffelbrød efter bagning.

OBS: 8.6 gram fibre pr. 100g.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.