Jordbær-rabarber grød


Opskrift på lækker-sund grød, med kun 23 kalorier pr. 100g.

Jordbær-rabarber grød

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 23
Kulhydrater: 100 %
Proteiner: 0 %
Fedt: 0 %


Ca. 5 portion(er)
Ca. portions størrelse: 330 g
Ca. 76 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Dessert | Snacks
Emneord: Grød | Kalorielet
Udgivet i juli, 2015
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

460g skyllede rabarber, skåret i mindre stykker
595g rensede, skyllede jordbær, skåret i både (beklager igen det skæve antal gram, men det var det jeg havde tilovers efter de blev renset)
600 ml. vand
15g Perfect Sød fra Easis
3 små vaniljestænger, flækkede og med kornene skrabet fri
25g kartoffelmel (Dansk kartoffelmel, 325 kcal pr. 100g)
100 ml. vand

Fremgangsmåde

Kom rabarber, jordbær, de 600 ml. vand, Perfect Sød, vanilje & vaniljestænger i en gryde.
Koges i godt 10 min.
Tag de flækkede vaniljestænger op & blend grøden med en stavblender.
Rør kartoffelmelet op i de 100 ml. vand & rør det i grøden.
Kog op & lad små-koge i et par minutter.

Køles ned, og nydes med en klat skyr, ristede mandler & et drys kanel (ikke med i kalorieberegningen).

Jordbær-rabarber grød, før kogning
Jordbær, rabarber og vanilje – før kogning.

Jordbær-rabarber grød

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.