Hindbær-protein-kugler


Opskrift på skønne proteinkugler, med 245 kalorier pr. 100g.

Hindbær-protein-kugler

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 245
Kulhydrater: 61 %
Proteiner: 19 %
Fedt: 20 %


Ca. 60 portion(er)
Ca. portions størrelse: 11 g
Ca. 27 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage | Snacks
Emneord: Proteinrig
Udgivet i januar, 2013
Opdateret i august, 2021

Skønne protein-kugler, rigtig gode efter en hård omgang træning. Giver en utrolig høj mæthedsfornemmelse.

Ingredienser

100g grove økologiske havregryn
100g tørrede abrikoser
50g tørrede dadler (uden sten)
90g tørrede figner
50g tørrede svesker
50g valleproteinpulver fra Urtekram
25g carob fra Urtekram (carob fremstilles af fintmalede økologiske og ristede Johannesbrødsfrugter. Bælgene ristes og formales til et gyldent, kakao-lignende pulver, der anvendes som et alternativ til kakao)
130g hindbærmarmelade
20g fedtreduceret økologisk mandelmel fra funksjonell mat (du kan også lave din egen mandelmel, men så vil der komme langt flere kalorier i kuglerne)
50g mandler
+ 15g mandelmel mere, til at rulle kuglerne i

Fremgangsmåde

Kom alt (på nær den mandelmel, der skal rulles i) i en foodprocessor & sørg for at få det hele blandet godt sammen – der må ikke være nogle større klumper.
Rul ud til små kugler (jeg synes det kan være for meget, hvis de bliver for store – men det styrer du jo selv).
Et lille tip er at vaske dine hænder nogle gange under processen, ellers syntes jeg det var vanskeligt at rulle kuglerne.
Kom nu det sidste mandelmel i en dyb tallerken eller skål & tril kuglerne i det. Giv dem lige et lille rul imellem håndfladerne for at få det til at sidde fast.

Opbevar i en lufttæt beholder på køl, de kan nok holde sig en god uges tid.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.