Bønnepasta med kylling, champignon og sukkerærter


Opskrift på lækker, mættende pastaret, med kun 96 kalorier pr. 100g.

Bønnepasta med kylling, champignon og sukkerærter

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 96
Kulhydrater: 23 %
Proteiner: 46 %
Fedt: 32 %


Ca. 1 portion(er)
Ca. portions størrelse: 395 g
Ca. 380 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad
Udgivet i september, 2015
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

35g bønnepasta (soyapasta)
5g citronolie (alm. rapsolie el.l. kan også bruges, jeg synes bare citronolien giver en god smag)
100g ferske kyllingestrimler
130g rensede champignon i skiver
1 fed presset hvidløg
60g skyllede sukkerærter
40ml af kogevandet fra bønnepastaen (så HUSK at gemme det, når vandet hældes fra)
40g Philadelphia sweet chili
salt & peber
3g Parmigiano Reggiano fra princip! (parmesan, 392 kcal pr. 100g)
2g friskhakket persille

Fremgangsmåde

Kog pastaen 2 min. mindre end posens anvisning. Hæld vandet fra, men HUSK nu at gemme 40 ml. af kogevandet.
Varm olien op & rist champignon og hvidløg af ved høj varme.
Kom kyllingen på panden, og steg det næsten færdigt – krydr godt med salt og peber.
Tilsæt sukkerærterne og den kogte bønnepasta i et par minutter.
Tilsæt kogevandet + Philadelphia (vend godt rundt) og lad det koge helt ind.
Servér med parmesan og persille drysset over.

Bønnepasta med kylling, champignon og sukkerærter

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.