Bedstefars skæg med æblemos


Opskrift på den lækreste kage, vi alle elsker - med kun 119 kalorier pr. 100g

Bedstefars skæg med æblemos

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 119
Kulhydrater: 63 %
Proteiner: 11 %
Fedt: 26 %


Ca. 12 portion(er)
Ca. portions størrelse: 89 g
Ca. 106 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage
Emneord: Kalorielet
Udgivet i oktober, 2014
Opdateret i august, 2021

Ingredienser – bund

30g fiberfin
90g ølands hvedemel (flere kostfibre, mere protein, købt i Rema1000)
10g Psyllium fra Finax
90g Perfect Fit fra Easis
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
½ tsk natron
4 æggeblommer (66g – gode, store øko-æg, hviderne skal bruges til marengsen)
65g Becel Let (ikke det flydende, 350 kcal pr. 100g)
150g cheasy a38 naturel 0,1%

Fyld

250g hjemmelavet æblemos (det er nemt, lækkert & hurtigt)

Marengs

4 æggehvider (155g)
20g Original stevia sukker
150g Perfect Florsød fra Easis

Drys

10g Original stevia sukker

Fremgangsmåde

Start med at sigte de tørre ingredienser til bunden sammen – rør dem godt rundt.
Del de 4 æg i blommer & hvider – kom dem i hver deres skål.
Pisk Becel ud i blommerne – der skal ikke være nogle klumper tilbage.
Pisk a38 i blommerne – igen så skal det piskes helt sammen.
Pisk tilsidst de tørre ingredienser i!
Hæld dejen i en springform, beklædt med bagepapir. Lad dejen hvile i 10 minutters tid, imens ovnen varmes op til 175g alm. varme.
Bag bunden i 15 minutter midt i ovnen.

Imens bunden bager, laves marengsen.
Kom 20g Original stevia sukker ned til æggehviderne, og pisk det godt stift.
Sigt Perfect Florsød i (der kan godt være klumper i posen, derfor skal det sigtes).
Vend Perfect FLorsød sammen med hviderne med en dejskraber – ikke noget med at baske luften ud af hviderne.

Når bunden er bagt fin gylden, tages den ud af ovnen.
Smør æblemos ud på hele bunden, og fordel marengsmassen oven på.
Drys med de 10g Original stevia sukker.
Bag kagen færdig i ca. 25 minutter – marengsen skal være gylden & sprød.
Lad kagen køle lidt af, før den tages ud af formen.

Kagen smager i øvrigt ekstra lækkert dagen derpå – opbevar på køl.

Bunden lige efter første bagning
Bunden lige efter første bagning.

Æblemos smøres på
Æblemos smøres på – bliv ikke forvirret over at min æblemos er rød, jeg brugte nogle lækre røde økologiske æbler, så jeg lod skrællen blive på, og blendede grøden tilsidst med en stavblender. Bonus = ekstra vitaminer & fin farve.

Marengsmassen kommes på
Marengsmassen kommes på & der drysses med Original stevia sukker.

Bedstefars skæg, lige efter sidste bagning
Kagen lige efter den er taget ud af ovnen.

Bedstefars skæg
Lækker, luftig, sød & sprød marengs! Skøn, velsmagende kagebund & lækkert fyld – præcis som den skal være!

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.