Bagt morgengrød med hindbær og skyr-creme


Opskrift på morgengrød, med kun 73 kalorier pr. 100g.

Bagt morgengrød med hindbær og skyr-creme

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 73
Kulhydrater: 71 %
Proteiner: 18 %
Fedt: 11 %


Ca. 2 portion(er)
Ca. portions størrelse: 200 g
Ca. 146 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Morgenmad
Emneord: Brunch | Grød | Kalorielet
Udgivet i februar, 2013
Opdateret i august, 2021

Morgengrød på endnu en “ny” måde – det handler bare om at variere de sunde muligheder…

Ingredienser & fremgangsmåde – grød

90g frosne hindbær fra Sund fornuft (35 kcal pr. 100g)
25g Ota havregryn
1 lille drys salt

Rør ovenstående sammen & kog det til en lind grød.

10g Ota havregryn
20g finthakkede dadler
40g æble (skrællet & i tern)
6g lys agave sirup
2g mandelsplitter
½ tsk. stød kanel

Rør de sidste 10g havregryn & dadler i grøden.
Kom grøden i to skåle, som kan tåle at komme i ovnen.

Bagt morgengrød i skåle

Drys med æblestykker – pres dem evt. lidt ned i grøden.
Dryp sirup over, drys med mandler & kanel.

Bagt morgengrød, drysset med æbler og mandler

Bag ved 200g varmluft i ca. 10-15 min.

Bagt morgengrød, lige taget ud af ovnen

Ingredienser & fremgangsmåde – skyr-dressing

60g Levevis skyr
½ tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
½ tsk. citronsaft
et par dryp Perfect Sød fra Easis

Cremen røres sammen & kommes oven på den bagte grød.

Det er nok bedst at gøre denne bagte grød som en del af en fantastisk brunch – med mindre du har tænkt dig at spise hele serveringen selv (ellers mætter det altså ikke nok). Super nemt at forberede & det er hurtigt klar til servering.
Det kan f.eks. laves samtidig med at du laver nogle lækre æg i toast.

Æg i toast

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.