Det er nyt, det er sundt (flere proteiner, end kulhydrater), det skal prøves… Jeg er efterhånden faldet over en reklame for pasta af bønner en del gange i de magasiner, jeg sidder og hygger mig med om morgenen. Og er der noget nyt, ja så skal det da prøves! Det smager helt bestemt lige som “alm. pasta”, jeg synes det mætter ganske meget, og så findes det vist i flere variationer end den, jeg bruger til denne opskrift – det var blot den der var til rådighed, da jeg var ude og handle, og den passede godt ind til den ret jeg ville lave.
Ingredienser
135g hakket rødløg
200g laksefilet uden skind, skåret i mindre stykker
200g rensede champignon i skiver
160g frisk babyspinat (kan erstattes af frost, men vær opmærksom på at det vil afgive mere væde)
160 ml. Oma til madlavning (tidligere Milda) 4%
10g valnøddeolie
100g Soja Bönnar, Fettuchine
4 tsk. citronsalt fra Falksalt
4 tsk. friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Kog pastaen i 6 min., hæld vandet fra & stil det til side.
Varm olien op på en pande & svits løgene, tilsæt laksestykkerne når løgene er blevet blanke.
Når laksestykkerne næsten er stegt igennem, tilsættes champignon + babyspinat.
Når babyspinaten er faldet sammen, tilsættes Oma – rør godt rundt & smag til med salt + peber.
Vend tilsidst pastaen i, og sørg for at få det varmet godt igennem.