Ingredienser
80g fedtreduceret økologisk mandelmel fra funksjonell mat (du kan også lave din egen mandelmel, men så vil der komme langt flere kalorier i småkagerne, og du skal bruge mindre, jeg har ikke den nøjagtige beregning)
20g Bodylab Whey 100, Crispy Chokolade (390 kcal pr. 100g), du kan naturligvis bruge en anden slags proteinpulver, men så ændrer både smag og næringsværdier sig
5g Psyllium fra Finax
3g bagepulver
1g vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
50g grofthakkede mandler
1 lille æg (50g)
30g æggehvide
80g FiberSirup Clear fra funksjonell mat
20g FiberSirup Gold fra funksjonell mat
Suvida Salterstatning – fordi salt heller ikke er sundt, “50% mindre natrium end almindelig salt” (købt i Føtex)
Fremgangsmåde
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, med en gaffel.
Tilsæt nu æg, æggehvide og de to slags FiberSirup & rør godt til med gaflen.
På en bageplade med bagepapir, sættes nu 12 klumper dej, med en teske dyppet i vand (ellers klistrer dejen fast).
Giv hver cookie et tryk 16 med bagsiden af teskeen (igen dyppet i vand).
Drys med Suvida Salterstatning (kan godt udelades, men det giver et lækkert tvist).
Bag ved 175g alm. ovn i 20 minutter.
Lig de færdige cookies på en bagerist, og lad dem køle helt af før du kaster dig over dem – så bliver de skønne sprøde udenpå og bevarer blødheden indeni.
Disse mandel-cookies kan “desværre” ikke klemmes ind i min kalorielette kategori, MEN de er proppet med proteiner, fibre (30g fibre pr. 100g) og de gode fedtstoffer…