Kyllingefilet med broccolipure, nudler og grøntsager


Opskrift på en skøn, super mættende kyllingeret, med kun 67 kalorier pr. 100g.

Kyllingefilet med broccolipure, nudler og grøntsager

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 67
Kulhydrater: 29 %
Proteiner: 46 %
Fedt: 25 %


Ca. 2 portion(er)
Ca. portions størrelse: 625 g
Ca. 419 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad
Udgivet i juni, 2013
Opdateret i august, 2021

Det er slet ikke så vanskeligt, at sammensætte et fornuftigt aftensmåltid. Det her er blot kyllingefilet, broccolipuré, nudler (en bestemt slags, som jeg før har skrevet om på bloggens Facebook-side), tomat, ærter + edamame sojabønner…

Ingredienser

50g Edamame sojabønner (mine var på frost fra Nordic Food, hvis du finder andre, så var mine på 141 kcal. pr. 100g)
40g friske danske ærter
175g tomater i skiver
325g kyllingebryst, eller kyllingeinderfilet 13% lage
125g Asian Kitchen chili nudler (2 brikker, det SKAL være af denne slags, da der kun er 120 kcal. pr. 100g – se nærmere her)
Salt, peber

Puré

250g frisk broccoli (1 stk. skyllet og skåret i mindre buketter)
50g Philadelphia sweet chili
5g pinjekerner
5g mandler
6g hvidløg i krydderolie
45 ml. af kogevandet fra broccolien (så HUSK at gemme det, når du hælder vandet fra)
Salt, peber & chiliflager fra Urtekram

Fremgangsmåde

Start med at sørge for at optø sojabønnerne, der står på posen hvordan (stuetemp., microovn, el.l.).
Kom Philadelphia, ½ tsk. chiliflager, 2 tsk. peber, 2 tsk. salt, pinjekerner, mandler og hvidløg i en halvstor skål, egnet til en stavblender.
Skær kyllingefileten i strimler (lad være, hvis du har købt inderfilet).
Steg kyllingestykkerne på en tør grillpande, krydr. med salt + peber.
Fyld en gryde med rigeligt vand & kog det op.
Kom broccoli-buketterne i & lad dem koge i 5 min.
Hæld vandet fra (HUSK at gemme 45 ml. af kogevandet).
I en anden gryde koges nudlerne efter anvisning på pakken.
Kom de kogte broccoli-buketter & kogevandet ned i skålen til nødder, hvidløg, ost m.m. Blend det hele sammen til en tyk puré.

Det kan godt være lidt af en multitasking-udfordring, derfor kan du med fordel lave puréen først, og så blot varme den i microovnen lige før servering…

Lav en hurtig “salat” af tomater, ærter + edamame, & fordel salaten, kyllingestykkerne + puréen på to tallerkener, drys evt. med en smule ekstra peber.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.