Jordbærgrød


Opskrift på lækker-skøn jordbærgrød, med kun 34 kalorier pr. 100g.

Jordbærgrød

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 34
Kulhydrater: 88 %
Proteiner: 6 %
Fedt: 6 %


Ca. 4 portion(er)
Ca. portions størrelse: 157 g
Ca. 53 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Dessert
Emneord: Grød | Kalorielet
Udgivet i juli, 2014
Opdateret i august, 2021

Hvis du af åbenlyst underlige årsager er blevet træt af friske jordbær – eller hvis du har nogle bær, der ikke er super friske & klar til bare at blive spist med lidt mælk, så er det en oplagt idé at kaste sig ud i lidt “mormor-grød”. Dybt undervurderet & top-lækkert…

Ingredienser

500g jordbær, skyllede & uden blomst
100ml vand
10g Perfect Sød fra Easis
15g Maizena majsstivelse
20ml vand
1 tsk. vanilje (IKKE vaniljesukker)

Fremgangsmåde

Kom jordbær & de 100ml vand i en gryde, kog op & lad simre i ca. 3 minutter. Rør forsigtigt rundt (uden at mose jordbærene) imens der simres.
Rør Perfect Sød, majsstivelse, de 20ml vand & vanilje sammen.
Rør det i jordbærene (igen forsigtigt – men dog grundigt), varm op & lad små-koge i et minuts tid.
Stilles direkte på køl & kan nydes, når det er kølet helt ned.

Servér evt. med lidt skyr rørt op med vanilje & tørristede mandler (ikke med i kalorieberegningen.
Jordbærgrød med skyr og mandler

150g jordbærgrød, 50g skyr, 5g mandler – hele portionen er på 107 kalorier.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.