Hot kyllingegryde med grønne linser


Opskrift på fantastisk kyllingegryde, med kun 73 kalorier pr. 100g.

Hot kyllingegryde med grønne linser

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 73
Kulhydrater: 44 %
Proteiner: 32 %
Fedt: 24 %


Ca. 6 portion(er)
Ca. portions størrelse: 480 g
Ca. 350 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad
Emneord: Kalorielet
Udgivet i november, 2017
Opdateret i august, 2021

Ingredienser til kyllingegryden

20g kokosolie (smagsneutral)
400g hakket kylling 3-6% (120 kcal pr. 100g)
2 rødløg i grove tern (185g)
15g hvidløg i små tern/skiver
1 rød chili i tern (15g)
350g skrællede gulerødder i skiver
2 peberfrugter i tern (330g)
250g Zan marzano tomater i halve (eller andre små, faste tomater)
900 ml kogende vand
22g Herbamare
1 dåse hakkede tomater
200g grønne linser
1 hel kanelstang
Et par dråber Perfect Sød fra Easis
140g majs
1 dåse Bonduelle Kidneybønner i vand (drænet & skyllet)
Krydderiblanding (se nedenfor)

Krydderiblanding

5 tsk. urtesalt fra Urtekram
4 tsk. urtepeber fra Urtekram
3 tsk. knust spidskommen fra Urtekram
2 tsk. oregano fra Urtekram
2 tsk chiliflager fra Urtekram

Fremgangsmåde

Hæld 10g olie i en varm gryde, tilsæt halvdelen af krydderiblandingen & brun kyllingen.
Tag kyllingen op af gryden & stil det til side.
Hæld 10g olie i gryden, tilsæt resten af krydderiblandingen & svits løgene.
Tilsæt hvidløg + chili, & lad det svitse et par minutter.
Tilsæt gulerødder, peberfrugter & tomater – vend godt rundt & lad stege i små 5 minutter.
Tilsæt kogende vand, Herbamare, hakkede tomater, grønne linser & den hele kanelstang – rør godt rundt.
Bring i kog & lad simre under låg i 25 minutter – rør rundt af og til.
Fisk kanelstangen op, tilsæt kylling, bønner & majs, kog op & lad simre i 15 minutter under låg.
Smag evt. til med mere salt, peber & chili
Sluk for komfuret & lad retten hvile i ca. 10 minutter uden låg før servering.

Server kyllingegryden med en klat skyr og evt. et drys frisk persille (ikke med i kalorieberegningen).

Jeg har tidligere lavet en version med perlebyg i stedet for linser, den er også ualmindelig lækker!

Hot kyllingegryde med grønne linser
Hot kyllingegryde med grønne linser

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.