Fuldkorns hveder med citrus
Traditioner er svære at bryde, og nu er det tid til lækre, krydrede, søde, luftige hveder – MEN de kan faktisk produceres i en lidt sundere udgave end dem bagerne langer over disken.
Disse har en skøn smag af krydret kardemomme, og frisk citrus – bonus er at de har lige omkring 11g fibre pr. 100g, så de ikke bare smager godt, de mætter fantastisk!.
20g gær
250ml danskvand med citrus (stue-temperatur)
5g Perfect Sød fra Easis
100g Cheasy Naturel 0,1%
400g fuldkorns hvedemel Øland (318 kcal pr. 100g, Grube & Meyer – kan erstattes af hvid hvede fra Amo som også er fuldkorns hvedemel)
80g Fiberfin
15g Psyllium fra Finax
2g revet citronskal (økologisk!)
1 tsk salt
2 tsk stødt kardemomme
1 tsk natron
1 STORT æg (60g)
Rør gær ud i danskvand, og tilsæt Perfect Sød, Cheasy + 250g fuldkorns hvedemel (resten bruges senere)
Sørg for at få det rørt godt rundt.
Tilsæt citronskal, salt, kardemomme, natron og æg – rør igen godt rundt.
Tilsæt de sidste 150g fuldkorns hvedemel, Fiberfin (skal sigtes i, da det klumper) og Psyllium.
Ælt i mindst 5 minutter (jeg er tosset med min røremaskine!).
Fortvivl ikke over at dejen virker farligt klistret – det ændrer sig!
Lad dejen hvile lunt & tildækket i en lille times tid – så suger fibrene væsken & det hæver en smule (det hæver ikke så meget).
Tag dejen ud & tril den til en pølse, der skæres i 10 lige store skiver.
Form hver skive til en bolle, og kom dem på en bageplade med bagepapir – de skal ikke have mere afstand imellem hindanden, end ca. 1½ cm.
Lad hæve tildækket igen, i 30 min.
Bages ved 200g almindelig ovn, i 20 minutter.
Lad bollerne køle af, skær dem derefter i halve, rist dem på brødristeren – og nyd dem smurt med Kærgården Let (ikke med i kalorieberegningen).
Hvederne før bagning – de skal ligge lidt tæt…
Hvederne efter bagning.
Hvederne får en tur på brødristeren.
- Næringsværdi pr. 100g:
- Kalorier: 187
- |
- Proteiner: 18%
- |
- Kulhydrater: 79%
- |
- Fedt: 3%
Ca. 10 portion(er) , med 162 kalorier pr. portion på ca. 86,5g .
Skriv et svar