Fiberrige bananboller (fødselsdagsboller)


Opskrift på skønne boller, med kun 219 kalorier pr. 100g.

Fiberrige bananboller (fødselsdagsboller)

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 219
Kulhydrater: 77 %
Proteiner: 16 %
Fedt: 7 %


Ca. 24 portion(er)
Ca. portions størrelse: 50 g
Ca. 109 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Brød
Udgivet i august, 2014
Opdateret i august, 2021

Det virker måske sært, at bruge banan i boller. Men bananen fungerer rent faktisk kun som sødemiddel + fedt, og afgiver ingen reel banan-smag. Jeg vil noget så bestemt påstå, at disse boller kan erstatte de traditionelle fødselsdagsboller, som alle elsker!

Ingredienser

235 ml lunkent vand
50g gær
1 tsk groft salt
10g stevia sukker
315g total udblendet/most overmoden banan
100g Thiese skyr
70g grovvalsede havregryn
465g ølands hvedemel (flere kostfibre, mere protein, købt i Rema1000)
85g fuldkornshvedemel
20g fiberfin
20g Psyllium fra Finax

20g æggehvide, til pensling

Fremgangsmåde

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt og sukker – rør rundt & lad stå i 10-15 min. Så begynder gæren at virke.
Rør banan og skyr i gæren.
Ælt nu resten på nær æggehviden i (hold ca. 20g hvedemel tilbage til den sidste æltning).
Ælt godt til – jeg gav det ca. 10 min. i min røremaskine (hurra for den!).
Tag dejen ud af skålen, og giv den en sidste æltning/samling på bordet (det er her du skal bruge de sidste gram hvedemel).
Del dejen i to, rul hver del til en lang pølse, og del hver del i 12 skiver – form dem til boller, og lig dem på to bageplader med bagepapir.
Lad hæve lunt under et fugtigt viskestykke i 30 min.
Pensl med æggehvide (så bliver de sprøde), og bag ved 200g varmluft i ca. 12 min.
Bollerne er færdige når de er gyldne, og lyder hule, når der bankes på dem.
Lad bollerne køle af på en rist.

(Beklager i øvrigt de lettere skæve mål, men jeg var ude i en “brug dine rester”!)

Fiberrige bananboller

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.