Absolut én af mine favoritter – super nemt at lave & så smager det bare fantastisk…
Ingredienser
440g kyllinge inderfilet 13%
5g Becel vegetabilsk olie
1 spsk stødt ingefær
150g rødløg
1 tsk. gurkemeje
2 tsk. chiliflager fra Urtekram
1 spsk. garam masala
100g Beauvais tomat puré (jeg har opdaget at den findes på flaske, som ligner deres ketchup – meget nemmere, når nu man f.eks. ikke skal/kan bruge en hel dåse, bonus er at der er færre kalorier i den)
100g fromage frais 0,2%
100g. cheasy naturel
100 ml vand
salt, peber, citronsaft
Fremgangsmåde
Hak løg & svits dem i olien til de er blanke.
Tilsæt ingefær, gurkemeje, chili og garam masala – svits kort. Tilsæt tomatpuré.
Tilsæt kylling, bland godt & lad brune.
Tilsæt fromage frais, yoghurt og vand. Lad simre i 10-15 min. under låg.
Smag til med salt, peber og citronsaft – jeg brugte 2 tsk. salt, 2 tsk. krydderpeber fra Urtekram & 2 tsk. citronsaft.
Servér med perlerug, eller perlebyg & raita.
Dette er egentlig én af mine lidt ældre opskrifter, oprindeligt lavet i juni 2012, men den har lige fået en opstramning.
Tidligere var næringsværdien:
Kalorier: 84 | Proteiner: 13g | Kulhydrater: 4g | Fedt: 2g