Brownie – lækker, svampet & glutenfri


Opskrift på lækker brownie, bagt med bønner, med kun 205 kalorier pr. 100g.

Brownie – lækker, svampet & glutenfri

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 205
Kulhydrater: 26 %
Proteiner: 18 %
Fedt: 56 %


Ca. 12 portion(er)
Ca. portions størrelse: 47 g
Ca. 96 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage
Udgivet i oktober, 2012
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

200g hvide bønner, hvis du bruger dem fra dåse skal du huske at skylle dem RIGTIG godt
50g cheasy a38 naturel 0,1%
2 æg
100g æblemos fra Urtekram
20g Perfect Sød fra Easis
1 tsk. vaniljeekstrakt
*80g sukkerfri kakao
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
1 lille nip salt
50g valnødder (du kan selvfølgelig også bruge nogle andre nødder, men så ændrer beregningen sig)
50g Mørk Belgisk Chokolade fra Easis

* Jeg havde tilfældigvis noget orange-kakao stående på lageret, det havde ikke særlig mange kalorier ift. “alm.” kakao.
Hvis jeg havde brugt f.eks. Coop’s kakao havde beregningen set således ud:
Kalorier: 225 | Proteiner: 10g | Kulhydrater: 14g | Fedt: 14g

Fremgangsmåde

Blend bønner & cheasy til mos – der må ikke være hele bønner tilbage.
Pisk bønnemos, æg, æblemos, Perfect Sød & vaniljeekstrakt sammen.
Bland de tørre ingredienser i den våde blanding (på nær nødder & chokolade) – pisk godt.
Hak nødder og chokolade groft, vend det i dejen.
Beklæd en springform eller en lille braddepande med bagepapir & hæld dejen i.

Bag ved 155g varmluft i 35-40 min.

Brownie - lækker, svampet & glutenfri

Hvis du ønsker det, kan du lave 12 stk. muffins, i stedet for én hel kage – så skal de dog kun have 25-30 min. i ovnen.

Brownie muffin glutenfri

Opskriften er en mindre modificering af Katrines (glutenfri) kokkerier’s opskrift.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.