Æble-hindbærgrød


Opskrift på skøn grød, med kun 52 kalorier pr. 100g.

Æble-hindbærgrød

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 52
Kulhydrater: 95 %
Proteiner: 2 %
Fedt: 3 %


Ca. 5 portion(er)
Ca. portions størrelse: 200 g
Ca. 104 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Dessert | Snacks
Emneord: Grød | Kalorielet
Udgivet i oktober, 2013
Opdateret i august, 2021

Endnu en lækker grød… Jeg havde en bunke æbler liggende, og havde ikke lyst til ganske almindelig æblegrød. Et kig i fryseren & denne grød blev skabt…

Ingredienser

880g æbler, skrællet, uden kernehus & skåret i både
150g frosne hindbær cubes fra Frigodan
1 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
2 tsk. Perfect Sød fra Easis

Fremgangsmåde

Kom æbler & hindbær cubes i en gryde, og lad det koge under låg i 15-20 min. indtil æblerne kan moses. Rør i det af & til, så alle æblerne får glæde af at være nederst.
Mos æblerne groft & rør vanilje + Perfect Sød i.
Lad grøden afkøle.

Smager fantastisk lige som den er, men den kan også spises med en klat vaniljeskyr (skyr rørt op med vanilje & lidt Perfect Sød fra Easis), bruges til en trifli, “gammeldags æblekage” – eller hvad du nu ellers lige kan finde på at bruge en fantastisk grød til…

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.