Æggepandekager på ristet brød med Philadelphia


Opskrift på super nem frokost, med kun 142 kalorier pr. 100g.

Æggepandekager på ristet brød med Philadelphia

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 142
Kulhydrater: 30 %
Proteiner: 26 %
Fedt: 44 %


Ca. 1 portion(er)
Ca. portions størrelse: 205 g
Ca. 291 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Frokost
Emneord: Kalorielet
Udgivet i maj, 2014
Opdateret i august, 2021

Forslag til en god, nem & ikke mindst sund frokost…

Ingredienser

2 æg (110g)
4g Psyllium fra Finax
1 skive (53g) rugbrød (Herkules Kohberg, 200 kcal pr. 100g)
20g Philadelphia Light
50g agurk
Salt, peber, chiliflager

Fremgangsmåde

Pisk æg & psyllium godt sammen.
Tilsæt 1 tsk. peber, ½ tsk. salt & ½ tsk. chiliflager.
Varm en god slip-let-pande op.
Lav små pandekager af æggemassen – 2 spsk. pr. pandekage, og steg dem på begge sider i nogle minutter.
Rist imens rugbrøddet (så smager det bare bedre), og smør Philadelphia på.
Spis med agurk-stave til.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.