Nyttig info

Jeg har fundet ud af at det er meget nyttigt, at have “hjemme-lageret” fyldt op. Med det mener jeg at det er mægtig rart at have lidt af hvert i skabene.

Her er en liste over mit nuværende lager:

  • Arla Cheasy® Hytteost 1,5%
  • Kyllingebryst (de kan jo købes i kassevis & fryses ned)
  • Hakket kyllingekød
  • Sød chilli sauce
  • Krydderurter
  • Rød karry pasta
  • Flåede/hakkede tomater på dåse
  • Æg (både hele æg og æggehvider)
  • Nudler med spinat – jeg har fundet nogle uden ret mange kalorier i Føtex
  • Grove økologiske havregryn
  • Kikærter
  • Bønner (både hvide og kidney)
  • Skummetmælk
  • Gode krydderier
  • Gode olier
  • Fuldkornshvedemel + Glutenfri Jytte mel
  • Cheasy naturel 0,1% A38
  • Cheasy vanilje 0,1%
  • Becel pro-activ
  • Bananer (jeg køber gerne en bunke på tilbud, skræller dem, skærer dem i skiver & fryser dem ned)
  • Æblemos

… og sikkert en masse andet, som jeg ikke lige kan komme i tanke om lige nu – listen bliver opdateret hver gang jeg finder noget jeg ikke kan leve foruden.

Og har du som jeg en lille sød tand, så er nedenstående de produkter som reder dig fra at gå i selvsving i usundt sukkerstads:

  • Adskillige produkter fra isis – jeg synes virkelig det er nogle rigtig gode produkter & deres sukkererstatning smager ikke af erstatning
  • Sukkerfri chokolade 75%
  • Kokos
  • Kakaopulver
  • Carob
  • Sukrin(melis*)
  • Vaniljepulver (ikke at forveksle med vaniljesukker)
  • fedtreduceret økologisk mandelmel fra funksjonell mat

* Du behøver ikke rende ud og købe sukrinmelis i dyre domme, du kan nemt lave det selv af den almindelige sukrin, du alligevel har på lager. Sukrinen skal bare have en ordentlig tur i en minihakker, kaffekværn eller lignende – det er færdigt når det er lige så fluffy & pudret som almindeligt flormelis.

Noget andet jeg er faldet over & blevet rigtig glad for er rundt bagepapir, som har nogle klip der gør at det er utrolig nemt at anvende i springforme. Jeg fandt det i Føtex, men mon ikke man også kan finde det andre steder…
Rundt bagepapir

%d bloggers like this: