Tunmousse


Opskrift på virkelig lækker tunmousse, med kun 81 kalorier pr. 100g.

Tunmousse

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 81
Kulhydrater: 9 %
Proteiner: 78 %
Fedt: 13 %


Ca. 10-12 portion(er)
Ca. portions størrelse: 66 g
Ca. 53 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Frokost
Emneord: Kalorielet
Udgivet i juli, 2012
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

2 dåser tun i vand – i alt ca. 290g, når tunen er dryppet af
50g rejer
50g laks
300g skyr
Revet citronskal fra 1 ubehandlet citron
2 tsk. citronsaft
1 lille håndfuld citronmelisse
1½ tsk. citronsalt
¼ tsk. cayennepeber
2 tsk. urtepeber
3 blade husblas

Fremgangsmåde

Anbring tunen i en sigte, og lad den dryppe af.
Hak rejer og laks fint, og bland det med tunen.
Bland fisk og skaldyr med skyr, citronskal og -saft, finthakket citronmelisse, salt og de to slags peber.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Tag den op, og smelt den i et vandbad sammen med det vand, der følger med.
Afkøl husblassen let, og tag nu lidt af tunblandingen, og kom den i husblassen.
Rør derefter resten af tunblandingen i.
Kom den færdige tunmousse i en skål, og stil den på køl i ca. 4 timer.

Server på godt kalorielet brød (ikke med i kalorieberegningen), f.eks. kartoffelbrød.

Opskriften er fundet på iForm, men modificeret en smule.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.