Sukkerfri træstammer

Michelle Kristensen er en skøn inspiration til en sund hverdag – fordi hun favoriserer livstilsændring frem for slankekur. Men (i mine øjne) mest af alt fordi hun anerkender “den søde tand” – den er der, og den “skal” dækkes – på sundest mulige vis. Ingen kan gennemføre en livsstilsændring, ved at skulle kæmpe med afsavn!

Denne opskrift er den første af mine egne, som er dybt inspireret af en af Michelle’s opskrifter, hun lavede et opslag på Facebook i går, som ramte plet – JEG ELSKER TRÆSTAMMER! – havde løbet 12 km tidligere på dagen & væltede derfor i køkkenet, for at lave min egen version af hendes opskrift, mums!

Sukkerfri træstammer

Sukkerfri træstammer

230g friske Medjoul dadler hvor stenene er fjernet (268 kcal pr. 100g)
1 vaniljestang (jep hele stangen, evt. skåret i mindre bidder)
10g fedtfattig kakao fra Urtekram
90g fedtreduceret økologisk mandelmel fra funksjonell mat (du kan også lave din egen mandelmel, men så vil der komme langt flere kalorier i træstammerne, og du skal bruge mindre, jeg har ikke den nøjagtige beregning)
12g kokosmel fra Coop (610 kcal. pr. 100g)
30g Mørk belgisk chokolade fra Easis (430 kcal pr. 100g. Ingen sukker – sødet med stevia)
10g romessens

150g Odense marcipan uden tilsat sukker

25g Mørk belgisk chokolade fra Easis

Kom dadler, vaniljestang, kakao, mandlemel, kokosmel, de 30g chokolade (hakket lidt op) & romessens i en foodprocessor.
Kør massen indtil den får en konsistens, som føles som en fast, formbar masse – sørg for at få det hele kørt godt sammen.
Tril massen sammen til en pølse & del den i 8 skiver.
Form hver skive til en ca. 5 cm lang pølse – tryk enderne flade & kom kagemassen på køl.
Tryk marcipanen flad imellem to silicone bageark (du kan bruge alm. bagepapir, men det rynker & er sværere at arbejde med).
Rul marcipanen endnu mere flad imellem de to bageark med en kagerulle – skær til og form, sådan at det bliver rullet ud til en rektangel, som passer til at kunne blive skåret i 8 stykker.
Rul kagemasse-pølserne i hvert deres stykke marcipan. Giv dem et godt tril, så marcipanen sidder fast – tryk dem igen flade i enderne.
Smelt de 25g chokolade (smelt mere end de 25g, så der er noget at dyppe i, uden at du skal mase træstammer ned i chokoladen – den resterende smeltede chokolade, kan du enten gemme, eller vende nogle tørristede mandler i).
Dyp hver ende af træstammerne i den smeltede chokolade & lad dem køle af.

Opbevares på køl – i fald de ikke bliver spist med det samme…

Kagemassen efter en tur i foodprocessoren, og før den bliver trillet
Kagemassen efter en tur i foodprocessoren, og før den bliver trillet.

Kagemassen efter den er trillet til en stor pølse
Kagemassen efter den er trillet til en stor pølse.

Kagemassen efter den er trillet til 8 mindre pølser
Kagemassen efter den er trillet til 8 mindre pølser.

Marcipanen imellem to silicone bageark - rullet flad
Marcipanen imellem to silicone bageark – rullet flad.

Træstammerne med marcipan
Træstammerne med marcipan.

Træstammerne dyppet i chokolade
Træstammerne dyppet i chokolade.

Her er Michelle Kristensens opskrift på sukkerfri træstammer (Update Januar 2017: MK er ved at ændre på sit blog-/opskrift-univers, og linket er ikke korrekt længere. Jeg har ikke kunne finde et brugbart link pt. da opskriften ikke er at finde på hendes site. Jeg holder øje og opdaterer når/hvis det er muligt) – hvis du hellere vil bruge den opskrift, uden mine modifikationer. Dog er mine mere kalorielette, da jeg har anvendt fedtreduceret mandelmel, og færdig sukkerfri marcipan – derved har jeg ikke anvendt alm. mandler = kalorier sparet, tid sparet – samme gode egenskaber bibeholdt.

0,16g mættet fedt – 6,63g fiber – 0,28g sukker

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 327
  • |
  • Proteiner: 17%
  • |
  • Kulhydrater: 61%
  • |
  • Fedt: 22%

Ca. 8 portion(er) , med 229 kalorier pr. portion på ca. 70g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: