Spicy blomkålsuppe


Opskrift på rigtig lækker suppe, med kun 26 kalorier pr. 100g.

Spicy blomkålsuppe

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 26
Kulhydrater: 50 %
Proteiner: 7 %
Fedt: 43 %


Ca. 4 portion(er)
Ca. portions størrelse: 393 g
Ca. 96 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Aftensmad
Emneord: Kalorielet | Suppe
Udgivet i januar, 2014
Opdateret i august, 2021

Skøn suppe, der sætter godt gang i forbrændingen.

Ingredienser

105g løg
8g frisk chili (1 hel uden kerner)
3 fed hvidløg i krydderolie fra sund fornuft
170g skrællede kartofler
570g frisk blomkål i mindre buketter
2 bouillonterninger
1 ltr. kogende vand
5g Becel vegetabilsk rapsolie
4 tsk. peber
3 tsk. salt
1/4 tsk. knust spidskommen
1 tsk. chiliflager fra Urtekram
½ tsk. stødt muskatnød

Fremgangsmåde

Skær løg, chili (uden kerner) & kartofler i grove tern.
Pres hvidløg.
Varm olien op & svits løg, hvidløg + chili, til løgene er blanke.
Tilsæt kartofler & blomkål – lad det svitse imens der vendes godt i det, i 5 minutters tid.
Tilsæt bouillonterninger, kogende vand + krydderier.
Lad det koge op & simre i godt 20 min. til kartoflerne er møre.
Blend det hele med en stavblender & smag evt. til.

Servér f.eks. med disse skønne rejer & denne fantastiske avocadocreme (ikke med i kalorieberegningen).
En portion med rejer + avocado er på kun 264 kalorier I ALT!

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.