Rugbrødschips med ekstra proteiner


Opskrift på lækre rugbrødschips, med kun 322 kalorier pr. 100g.

Rugbrødschips med ekstra proteiner

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 322
Kulhydrater: 24 %
Proteiner: 65 %
Fedt: 11 %


Ca. Mange portion(er)
Ca. portions størrelse: ? g
Ca. ? kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Dessert | Morgenmad | Snacks
Udgivet i oktober, 2014
Opdateret i august, 2021

Endnu en variant af de gode rugbrødschips, som smager fantastisk oven på skyr – denne gang lavet på super sundt rugbrød med gode fedtstoffer & tilsat ekstra proteiner…

Ingredienser

200g Hørfrø rugbrød (“Vores brød” købt i Føtex, 220 kcal pr. 100g)
50g vaniljeproteinpulver (375 kcal. pr. 100g, min er EcoProtein økologisk proteinpulver)
1 tsk. vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
20g Becel Let (ikke det flydende, 350 kcal pr. 100g)
235 ml. vand
5g Perfect Sød fra Easis

Fremgangsmåde

Smelt becel i en gryde.
Tilsæt vand, Perfect Sød og salt.
Skær rugbrød i tern, og kom dem i gryden.
Kog op & rør rundt med en dejskraber, som også bruges til at mose brødet helt ud.
Kog det til grød – det tager en 5 – 10 minutter.
Smør grøden ud på et stykke bagepapir på en bageplade – det skal smøres så tyndt ud som muligt (dyp evt. dejskraberen i vand)!
Bages ved 150g alm. ovn i 1½ til 2 timer – alt efter hvor tyndt du har fået grøden smurt ud.
Det er færdigt når det virker helt tørt & begynder at blive en smule mørkt.
Lad afkøle på en bagerist, knæk det herefter i mindre stykker – eller skær det med en kniv – eller giv det en hurtig tur i en foodprocessor (sørg for at det ikke bliver til smuldret støv, der skal være lidt bid i).

Rugbrødschips med ekstra proteiner, før bagning
Smurt ud på bageplade, før bagning

Rugbrødschips med ekstra proteiner
Efter bagning, før det hakkes/skæres til mindre stykker

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.