Kyllingesuppe med æblebåde

Det bedste ved vinteren er så absolut suppen – jeg er tosset med det. Denne opskrift er egentlig old-gammel (mig bekendt), og en min mor ofte lavede. Jeg har dog modificeret den en kende sundere & meget nemmere (jeg undlader at koge en hel kylling, og at skulle kæmpe rundt med den), men smagen er lige præcis som den skal være. Varm, fyldig, lækker, mættende og fyldt med proteiner.

Kyllingesuppe med æblebåde

30g smagsneutral kokosolie fra Urtekram
170g finthakket rødløg (jeg valgte den nemme løsning fra frost)
12g finthakket rød chili (1 stk.)
9g finthakket frisk hvidløg (2 fed)
10g mediumstærk karry fra Urtekram
2g Gurkemeje fra Urtekram
1000g kyllinge inderfilet, skåret i mindre mundrette bidder (90 kcal pr. 100g)
300g æblebåde, gerne med skræl (øko, eller vælg igen den nemme måde, de fåes på frost fra Frigodan)
1500 ml kogende vand
40g kyllingefond (Touch of taste, 75 kcal pr. 100g)
4 store laurbærblade
250 ml Oma til madlavning (tidligere Milda) 4%
Salt og Peber

Varm olien op i en stor gryde, og svits løg, chili, hvidløg, karry + gurkemeje.
Brun kyllingen af.
Tilsæt æblebådene (gerne i frossen stand), vend godt rundt.
Tilsæt kogende vand, kyllingefond og laurbærblade & kog op.
Tilsæt Oma, rør godt rundt & kog op.
Lad simre under låg i 20 minutter.
Smag til med salt og peber.

Servér evt. med en klat skyr & et stykke ristet fuldkornsrugbrød (ikke med i kalorieberegningen).

Kyllingesuppe med æblebåde

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 51
  • |
  • Proteiner: 51%
  • |
  • Kulhydrater: 15%
  • |
  • Fedt: 31%

Ca. 7 portion(er) , med 230 kalorier pr. portion på ca. 450g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: