Kondenseret mælk

Kondenseret mælk

1 ltr sødmælk fra Øllingegård
2 spsk. Perfect Sød fra isis

Start med at finde en STOR, teflonbelagt, tykbundet gryde – herved opnås en hurtigere inddampning.
Hæld 4½ dl vand i gryden, således at du får en fornemmelse af hvor meget det fylder i gryden – du kan evt. måle hvor langt der er op til kanten.
Smid vandet ud & tør gryden af igen.
Hæld mælk og Perfect Sød i gryden & kog det op.
Rør i det med en silikonespartel – den er god til at skrabe kanter af med.

Kondenseret mælk før kogning

Når mælken er nået kogepunktet, skrues der ned for blusset.
Mælken skal koge i 1-1½ time, hvor der KONSTANT holdes øje med det (sørg for at have et andet projekt i køkkenet, ellers bliver det rimelig kedeligt).
Hver gang der opstår skind på mælken, skal dette røres ud da skindet danner en overflade, der delvist forhindrer fordampningen.
Under inddampningen ændrer mælken farve til svag lysebrun, den bliver meget tyk & kan blive en anelse grynet.
Når mælken er reduceret til ca. 4½ dl (det er derfor du startede med at måle op), er det færdigt.
Hvis du ikke har formået at piske alt skindet ud, eller der sidder nams på kanten af gryden, så hæld blandingen igennem en sigte. Det havde jeg dog ikke brug for.
Køl mælken ned & brug den til lige det du har allermest lyst til – f.eks. disse lækre bountys.

Kondenseret mælk efter kogning, hældt på glas

Til sammenligning er næringsværdierne på 100g Nestlé sødet kondenseret mælk:
Kalorier: 325 | Proteiner: 7,3g | Kulhydrater: 56g | Fedt: 8g

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 222
  • |
  • Proteiner: 13g
  • |
  • Kulhydrater: 18g
  • |
  • Fedt: 13g

Ca. 1 portion(er) , med 599 kalorier pr. portion på ca. 270g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: