Koldhævede gulerodsboller med chiafrø

Hvem synes ikke at duften af nybagte boller er noget af det bedste?! Fordelen ved koldhævning er så absolut at man på nemmeste måde om morgenen, kan fremtrylle den duft!
De her boller er super mættende, har en sprød skorpe, fugtig krumme & ikke mindst en rigtig god smag…

Koldhævede gulerodsboller med chiafrø

20g gær
4 dl lunkent vand
½ tsk. salt
20g stevia sukker (ja, så hæver dejen bedre)
5 dl skummetmælk
70g chiafrø
400g fintrevet gulerod
120g grovvalsede havregryn
200g ølands hvedemel (flere kostfibre, mere protein, købt i Rema1000)
400g fuldkorns speltmel
20g Psyllium fra Finax
30g æggehvide

Opløs gæren i det lunkne vand.
Rør salt, sukker, skummetmælk & chiafrø i gærblandingen.
Tilsæt nu gulerødder & rør godt rundt.
Tilsæt resten, PÅ NÆR æggehviden, og rør godt rundt.
Dæk skålen med låg eller husholdningsfilm & stil dejen på køl natten over.
Brug en spiseske & din ene hånd – begge dele dyppet i vand & form dejen til boller. Lad så vidt muligt være med at mase luften ud af dejen.
Bollerne fordeles på 2 bageplader med bagepapir, og efterhæver imens ovnen varmes op til 180g varmluft.
Pensl bollerne med æggehvide & bag dem i ca. 25 min., af to omgange (to bageplader).
Lad bollerne køle af på en bagerist.

Koldhævede gulerodsboller med chiafrø, før bagning
En bolle før bagning.

Koldhævede gulerodsboller med chiafrø, efter bagning
Fine og sprøde boller.

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 178
  • |
  • Proteiner: 7g
  • |
  • Kulhydrater: 29g
  • |
  • Fedt: 3g

Ca. 16 portion(er) , med 199 kalorier pr. portion på ca. 112g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: