Hvid gløgg

Hvid gløgg

2 dl lys saftkoncentrat (med max 70 kcal pr. 100g)
2 dl vand
4 dl hvidvin
1 vaniljestang
1 kanelstang
2 stjerneanis
Lidt tørret ingefær
4 hele nelliker
Måske en smule Perfect Sød fra isis

Rist kanelstang, stjerneanis, ingefær & nelliker af i et par minutter i en gryde (bare for lige at vække dem lidt).
Flæk vaniljestangen.
Tilsæt vand, saftkoncentrat & vaniljestang, lad det koge op.
Sluk for komfuret & lad det trække i mindst et par timer på køl – men gerne flere.
Tilsæt hvidvin, varm op (ikke koge) & smag evt. til med en smule Perfect Sød – det havde jeg dog ikke brug for.

Hvid gløgg - ingredienserne

Det er jo heldigvis ikke en absolut nødvendighed at tilføje en ordentlig bunke mandler & rosiner – det er jo bare en del af traditionen.
Men ja det er hyggeligt med lidt “snask” i sin glögg, sørg dog for at minimere mængden & at vælge så sundt som muligt.
I mit første glas valgte jeg at tilsætte 2g tørrede æbletern fra Urtekram (andre tørrede æbler kan sikkert også gøre det), & 3g tørrede blåbær – samlet blev det 81 kalorier.
Men du kan også vælge at tilsætte noget friskt appelsinskal, en god citronskive – eller hvad du nu lige mener passer bedst til din blanding, det afhænger jo også lidt af hvilken saftkoncentrat du bruger.

Et lille tip hvis du på forhånd ved at det hele ikke vil blive drukket på én gang. Tilsæt hvidvinen som beskrevet ovenfor & lad det hele trække igen i en halv times tid. Varm så blot den mængde op du har brug for – jeg har en karaffel med det hele stående i køleskabet & så er det bare at hælde i et glas, tilføje det snask jeg har lyst til & give glasset en tur i microovnen. Det som står i køleskabet vil dog trække mere og mere smag, så hold lige øje med om det skal have en smule vand som fortynding.

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 56
  • |
  • Proteiner: 0
  • |
  • Kulhydrater: 6g
  • |
  • Fedt: 0

Ca. 6-7 portion(er) , med 65 kalorier pr. portion på ca. 115g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: