Havregrynskugler med blåbær marmelade

Super skønne havregrynskugler – first time ever jeg har proppet en havregrynskugle i munden & syntes det var en fest…

Havregynskugler med blåbær marmelade

150g grove økologiske havregryn
75g tørrede abrikoser
90g dadler uden sten
90g tørrede figner (uden stilk)
25g carob fra Urtekram (carob fremstilles af fintmalede økologiske og ristede Johannesbrødsfrugter. Bælgene ristes og formales til et gyldent, kakao-lignende pulver, der anvendes som et alternativ til kakao)
50g blåbær marmelade fra isis (du kan naturligvis også bruge noget andet marmelade, men så ændrer beregningerne sig & det endda drastisk hvis du vælger marmelade som ikke er fra isis)
1 spsk. mandelessens (eller romessens – det du har mest lyst til, eller har på lager)
10g kokosmel

Blend alt, på nær kokosmel, sammen i en foodprocessor – husk at sørge for at få alt med.
Rul ud til små kugler (jeg synes det kan være for meget, hvis de bliver for store – men det styrer du jo selv).
Et lille tip er at vaske dine hænder nogle gange under processen, ellers syntes jeg det var vanskeligt at rulle kuglerne.
Kom nu kokosmel i en dyb tallerken eller skål & tril kuglerne i kokosmelet. Giv dem lige et lille rul imellem håndfladerne for at få det til at sidde fast.
Jeg synes ikke de skal druknes i kokos, så de fik bare et let lag.

Opbevar i en lufttæt beholder på køl, de kan nok holde sig en god uges tid.

Havregrynskugler - ingredienser

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 256
  • |
  • Proteiner: 6g
  • |
  • Kulhydrater: 50g
  • |
  • Fedt: 4g

Ca. 52 portion(er) , med 23 kalorier pr. portion på ca. 9g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: