Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme


Opskrift på de lækreste fastelavnsboller, med kun 169 kalorier pr. 100g.

Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 156
Kulhydrater: 72 %
Proteiner: 15 %
Fedt: 13 %


Ca. 9 portion(er)
Ca. portions størrelse: 93 g
Ca. 145 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage
Udgivet i februar, 2017
Opdateret i september, 2021

Ingredienser

200ml lun kærnemælk
35g gær
6g Perfect Sød fra Easis
1 æg (50g)
8g valnøddeolie
5g FiberSirup Gold
15g fiberHUSK (den til bagning, kan også erstattes af loppefrøskaller/psyllium)
1 tsk. natron
100g fuldkornshvedemel
160g hvedmel (hold 10g tilbage, til udrulningen)

145g hindbærmarmelade fra Easis
160g hjemmelavet kagecreme (hvis det bliver for “stort et projekt”, kan det fint erstattes af kagecreme fra Easis, næringsværdierne vil dog ændre sig en smule. Se hvordan jeg blander kagecremen fra Easis i denne opskrift)
Kold kaffe

Fremgangsmåde

Opløs gæren i den lune mælk.
Rør Perfect Sød, æg, valnøddeolie & FiberSirup i.
Tilsæt fiberHUSK, natron, fuldkornshvedemel & hvedemel – pisk det godt sammen med dejkroge.
Fortvivl ikke – dejen skal være rigtig våd, fibrene skal lige have lov at virke.
Lad dejen hvile tildækket i skålen i 30 minutter.
Dejen er nu blevet til at have med at gøre, fordi fibrene har opsuget væsken!
Brug de sidste 10g hvedemel i udrulningen af dejen – det er en rigtig lækker dej, smidig & til at arbejde med.
Udrul en kvadrat på ca. 36×36 cm.
Skær dejen i 9 kvadrater – fordel marmeladen på de 9 kvadrater (på midten af kvadratet).
Fordel kagecremen oven på marmeladen.
Luk nu dejen omkring fyldet – dejen er til at strække i, så du kan sørge for at lukke fastelavnsbollerne helt til.
Kom fastelavnsbollerne over på en bageplade med bagepapir, med lukningen nedad.
Lad fastelavnsbollerne hæve tildækket i 45 minutter.
Pensl med kold kaffe & bag i 12-15 min. ved 220g (alm. ovn, ikke varmluft).
Fastelavnsbollerne er færdige når de er let gyldne, & lyder hule når der bankes på dem.
Lad fastelavnsbollerne køle af på en bagerist.

Smager også ekstrem godt dagen efter, giv dem en tur på brødristeren…

Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme
Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme
Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme
Fastelavnsboller med marmelade og kagecreme

Opskriften er en modificering af iForm’s opskrift på fastelavnsboller.

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.