Det gode (mættende) brød

Det gode (mættende) brød

4 dl lunkent vand
50g gær
3 tsk groft salt (jeg valgte at bruge citrus flagesalt, men det er ikke en nødvendighed)
25g Agave lys sirup
100g skrællet & groft revet gulerod
100g skrællet, groft revet & vredet kartoffel (slip af med så meget væske som muligt)
100g græskarkerner
50g femkornsbageblanding fra Urtekram
100g grove havregryn
100g rugmel
50g grahamsmel
400g hvedemel (+ ca. 80g til æltning)

Vand, gær, salt & sirup blandes så gæren opløses.
Tilsæt grøntsager & bland godt.
Tilsæt kerner + havregryn – rør godt rundt.

Det gode (mættende) brød, kerner

Tilsæt de 400g hvedemel & saml det så godt som muligt.
Tag dejen op af skålen & ælt den rigtig godt igennem i 10 minutters tid – brug de sidste ca. 80g hvedemel til æltningen.

Lad dejen hæve lunt & tildækket i en time. Jeg plejer at gøre et viskestykke vådt, ligge det over skålen & så ind i ovnen med hele molevitten på 50g (ikke varmluft). Men sørg for at du har en skål/bagefad, der kan tåle sådan en omgang i ovnen.

Det gode (mættende) brød, før & efter hævning

Beklæd enten en brødform med bagepapir & kom dejen i, eller form dejen til ca. 15 stk. boller.

Pensl med vand & brug en skarp kniv dyppet i vand, til at lave nogle riller i brødet/bollerne.

Det gode (mættende) brød, før bagning

Bages ved 210g (ikke varmluft) i ca. 25-30 min. hvis du laver boller & ca. 35-45 min. hvis du laver ét helt brød (det afhænger lidt af hvilken form du bruger, så prik efter med en strikkepind – der må ikke sidde dej fast).
Lad brød/boller køle af på en rist.

Mit hele brød krævede godt 45 min. i ovnen, størrelsen på det endte op med at blive 30 cm langt, 11 cm bredt & 9 cm højt.
Portions-beregningen er lavet ift. én skive på ca. 1½ cm af mit brød.
Lad brød/boller køle helt af – ellers kan de godt virke lidt klæg.

Det gode (mættende) brød, afkøling

I øvrigt, så sørger jeg altid for at veje/måle alt af, inden jeg begynder på at bage noget som helst – så går det hele meget nemmere, & man risikerer ikke at stå med dej op til albuerne & have brug for noget i skabet…

Det gode (mættende) brød, forberedelse

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 244
  • |
  • Proteiner: 8g
  • |
  • Kulhydrater: 40g
  • |
  • Fedt: 5g

Ca. 15-20 portion(er) , med 215 kalorier pr. portion på ca. 88g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: