Banan-chokolade-brud

Ærligt – de her bidder hører ikke ligefrem til i min kalorielette kategori, MEN de smager fantastisk, og så er de altså trods kalorieindholdet ikke udelukkende usunde…

Banan-chokolade-brud

260g godt moden banan
2 bg æggehvide fra Danæg (100g)
30g kokos fiber (kan erstattes af fedtreduceret mandelmel)
20g kokosmel
35g Peanut butter smooth fra Urtekram
225g mørk chokolade (smelt lidt ekstra, da der altid er spild i skålen)
40g tør-ristede, groft hakkede hasselnødder

Mos bananerne & pisk æggehviderne i.
Tilsæt kokos fiber & kokosmel – bland godt.
Hæld dejen i en form (ca. 20×20 cm) beklædt med bagepapir.
Bages i 20-25 min. ved 200g almindelig ovn – bunden skal være lidt gylden i kanten, når den er færdig.
Tag bunden ud af ovnen & smør peanut butter på – det er nemmest at smørre et tyndt lag, når bunden er varm.
Stil bunden på køl.
Lav et vandbad til at smelte chokoladen. Kom 2/3 chokolade i en skål & varm det op til 45-50g.
Tag skålen op af vandbadet, tilsæt det sidste chokolade & køl det ned til 28-29g. Så smelter det sidste chokolade med & er med til at nedkøle blandingen.
Varm igen op til 31-32g. Nu er du sikker på at få en fin chokolade, der ikke bliver hvid, grynet eller andet uønskeligt.
Hæld chokoladen over kage-bunden & drys med hasselnødderne.
Stil på køl i nogle timer.
Skær ud i mundrette hapsere & opbevar den smule som er tilbage (når først du har smagt det) på køl i en lufttæt beholder…

Opskriften er en modificering af TWIN FOOD’s opskrift på lækre bidder med banan, peanutbutter og chokolade

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 364
  • |
  • Proteiner: 7g
  • |
  • Kulhydrater: 33g
  • |
  • Fedt: 21g

Ca. 20 portion(er) , med 109 kalorier pr. portion på ca. 30g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: