Bærkage


Opskrift på skøn sommerkage med masser af bær, med kun 151 kalorier pr. 100g.

Bærkage

Næringsværdier pr. 100g

Kalorier: 151
Kulhydrater: 60 %
Proteiner: 16 %
Fedt: 24 %


Ca. 8 portion(er)
Ca. portions størrelse: 78 g
Ca. 118 kalorier pr. portion

Vær OBS på at næringsværdierne er beregnet via tilføjelse af mine opskrifter i en app, som kan beregne dem. Jeg kan ikke garantere, at beregningerne er 100% korrekte!

Kategorier: Kage
Udgivet i august, 2012
Opdateret i august, 2021

Ingredienser

25g Becel pro-activ
2 æg str. M (ca. 100g)
50g cheasy a38 naturel 0,1%
90g Perfect Fit fra Easis
140g glutenfri mel (“Jytte mel” fra Superbrugsen – alm. mel kan også bruges, men så ændrer beregningerne sig)
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje (IKKE vaniljesukker), alternativt kan korn fra 1 vaniljestang bruges
50g skummetmælk
100g friske hindbær
100g friske brombær
Sukrin melis

Fremgangsmåde

Smelt becel & pisk det sammen med æggene. Tilføj cheasy & pisk godt.
Bland Perfect Fit, mel, bagepulver & vanilje i en skål for sig selv.
Pisk melblanding og mælk skiftevis i æggeblandingen.
Beklæd en springform med bagepapir*.
Hæld dejen i formen, tryk masser af bær ned i dejen.
Bag ved 175g (ikke varmluft) i 35-40 min. alt efter højden på kagen.
Drys masser af sukrin melis over kagen, når den er taget ud af ovnen.

* BEMÆRK: jeg har investeret i en lille springform, så denne portion svarer til en springform på 17 cm i diameter!

Der kan selvfølgelig også bruges andre bær/frugter, alt efter hvad du har lyst til – men så ændrer kalorieberegningen sig.

Bærkage

Inspiration


Tre tilfældige af mine egne favorit-opskrifter, som måske kan inspirere dig.