Året der forsvandt

2012 er pist borte & foran os ligger et friskt nyt år & venter på at vi tager en seriøs bid af det. Det er jo (ikke særlig overraskende) umuligt at forudse hvordan året vil kommet til at forløbe, vi kan have en idé om i hvilken retning vi vil, men ellers blot afvente begivenhederne med spænding.

Sidste år på samme tid havde jeg på ingen måde forventet den forandring jeg ville gennemgå i 2012. Som jeg husker det, var jeg egentlig ganske godt tilfreds, styr på hjemmefronten, styr på jobbet, reelt set intet at klage over (hvilket jeg måske burde skamme mig over), og alligevel lykkedes det for mig at skabe overraskende positive forandringer i mit liv…

Det sjove ved at sidde i dag & kigge tilbage, er at jeg sagtens kan se, at dét jeg syntes var helt perfekt for et år siden, faktisk ikke var helt godt – ikke i forhold til hvordan det ser ud i dag. Og når jeg skriver “det” så mener jeg jo i virkeligheden “jeg”. Aldrig før i mit liv har jeg været så sund, aldrig før har jeg haft så meget kontrol over mig selv & mit liv. Jeg har lært så ufattelig meget om mig selv & hvordan jeg fungerer – og her er kodeordet “jeg” (igen), for selv om det er lykkedes for mig at få fat i den lange ende af mit liv, så sidder jeg ikke nødvendigvis på nøglen til den gyldne kilde for andre.

Jeg har før skrevet om hvordan mine omgivelser har reageret på mit vægttab, jeg bliver mødt med en blanding af forundring, beundring & løftede pegefingre. Disse sætninger er i den grad gengangere fra det forløbne år:

  • Jamen du har da aldrig været tyk!
  • Hold da op, hvor er det fantastisk – bare det var mig!
  • Nu skal du da ikke tabe dig mere!

Og jo, hvis man kan tabe sig 20kg og ikke være underernæret, så har man (jeg) jo nok været tyk! Ærligt så så jeg heller ikke mig selv som et omvandrende læs, men jeg kan jo i dag se at det nok har været tilfældet! For nylig faldt jeg over et billede der blev taget af mig oktober 2011, og hold da op hvor blev jeg forskrækket – har jeg VIRKELIG set sådan ud, uden at være bevidst om det???
Det forklarer måske alligevel at mange (inkl. mig selv) kan gå rundt fuldstændig ubevidste om at man (jeg) burde sætte ind og skabe kostmæssige forandringer i ens (mit) liv.
Jeg har ikke tænkt mig at spille smart-ass over for andre, jeg kan kun tale for mig selv – men alligevel håber jeg, at jeg kan være med til at inspirere andre til at indse at det faktisk godt kan lade sig gøre!

For mig handlede det blot om at blive ramt af en voldsom aha-oplevelse, lige på rette tidspunkt hvor jeg mentalt havde overskuddet til at skabe ændringer i mit liv. Det er bare ikke i orden at starte dagen, med at konstatere at man nok hellere må købe nogle nye jeans, et nummer større end alle dem som ligger i skuffen, og at slutte dagen med at kigge undrende på en (stor) tom pose, der har indeholdt småkager & tænke: “hvem dælen har spist dem – for jeg har da slet ikke bemærket at mine arme har bevæget sig, og mine tænder tygget”! Og det tvivler jeg på er vise ord for nogen som helst! Forskellen som gjorde mig vis (i forhold til mig selv), er at jeg ikke bare tænkte “nå”, jeg valgte at tænke “NEJ”, og dagen efter smed jeg al usundt ud af mit hus & startede på en fuldstændig frisk!

Denne blog er jo i virkeligheden slet ikke en blog (som jeg definerer en blog), det hele startede med at jeg ønskede et sted at have mine opskrifter & da jeg i mit daglige virke er system udvikler, så er en hjemmeside et ret naturligt værktøj for mig. Og når man arbejder dagligt med at kyle kode om ørerne, så er det ikke altid man har lyst til også at skulle gøre det privat. Derfor faldt mit valg på blog-mediet – vupti lige til at tage at bruge, uden at skulle bruge oceaner af tid på vedligeholdelse. At jeg så desværre ikke helt kan holde snitterne væk & er endt med at kode mit eget tema – bare fordi jeg ikke var tilfreds med dem andre har lavet, dét er så en helt anden historie, der hænger kraftigt sammen med den ret så nørdede side af mig.

Anyways, tilbage til at det her i mine øjne ikke er en blog – men at jeg trods alt alligevel har følt et behov for at gøre det lidt mere blog-agtigt, frem for blot at være en opskriftsamling.
Jeg følger selv med i mange mad-blogs, jeg synes det er hyggeligt at læse lidt om andres liv i forbindelse med den mad de laver, man føler lidt at man kender de mennesker der sidder bag skærmene derude & deler deres interesse for mad med andre. Og det virker lidt som om at mange af mad-bloggerne kender hinanden & har et helt lille community.

Dét har egentlig aldrig været min hensigt at være en del af det, det har heller aldrig været min hensigt at skulle fortælle noget som helst privat om mig selv – hensigten var kort og godt at samle mine opskrifter!
At det så har ændret sig en lille bitte smule, og jeg vælger at lave nogle enkelte private indlæg (som dette), er fordi andre er begyndt at bruge mine opskrifter.

Dét gør mig glad! Det glæder mig hvis jeg kan inspirere andre til at skabe positive forandringer i deres liv! Men så synes jeg jo også lige pludselig at det forpligtiger ift. at informere om mit forløb. Det har ikke været en dans på roser, det har været hårdt arbejde – intet kommer til dén som sidder opgivende i den bløde sofa. Det er bare op og igang med god sund mad, masser af motion, klare målsætninger, gode belønninger & frem for alt at have en realistisk tilgang til livet. For selv om jeg har givet den max gas & ret hurtigt fik fat i den lange ende – så behøver det ikke at betyde at du skal give op, bare fordi det ikke rykker helt så hurtigt for dig.

Vi er jo forskellige, det som virker for mig, virker måske ikke for dig. Det væsentlige (tror jeg) er at indse at man har magten over sit eget liv, og at man (hvis man virkelig vil) kan skabe lige præcis de forandringer/forbedringer man har brug for, for at kunne sidde om et år & kigge tilbage på alle de skridt (små som store) man har taget i den rigtige retning…

Og for at vende tilbage til cliffhangeren af sætninger jeg ofte bliver mødt med… Nej, jeg skal ikke tabe mig mere, jeg ønsker ikke at tabe mig mere, jeg arbejder ikke på at tabe mig mere – jeg arbejder på at vedligeholde det jeg har skabt i 2012, og dét har jeg tænkt mig at blive ved med!

Opskriften (jeps, det er jo opskrifter det hele handler om herinde) på at komme fra dette:
Arildslund oktober 2011
oktober 2011

 

Til dette:
Arildslund december 2012
December 2012

 

Er al den dejlige, sunde mad jeg har spist + en hulens masse træning:
Arildslund træning 2012

 

Jeg ønsker jer alle et fantastisk 2013, selv er jeg spændt på hvad jeg vil se tilbage på om et år….

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: